Ferie i Sharm El-Sheikh
Sharm El-Sheikh byder på mange forskellige oplevelser. © Instagram: yuliana_madarash / Privatfoto

17 fantastiske billeder, der understreger, at Sharm El-Sheikh er perfekt til solferie

Hvem skal du slænge dig på stranden med?

7. juni 2019 af Amalia Kristiansen

Blot fem timer i fly fra Danmark, finder du en kultur, der er en diametral modsætning til den danske, men den er charmerende, og de lokale egyptere vil hellere end gerne vise dig det land, de selv elsker. Vi var hos Woman.dk inviteret ned for at opleve Sharm El-Sheikh af Atlantis Rejser, og vi kom hjem med én på opleveren. 

Minimum 21 grader, kolde mojitos, skyfri himmel, koralblåt hav, lækre sandstrande, gudesmukt koralrev og en ørken i baghaven. Hvad er der ikke at elske ved det? Egypten byder på mange forskellige oplevelser, så det gælder blot om at gribe dem, du finder interessante. 

Nærmest solgaranti i Sharm El-Sheikh

Sharm El-Sheikh er en perfekt feriedestination, hvad enten du skal afsted om sommeren eller om vinteren, for der aldrig under 21 grader om dagen, og havet kommer heller ikke under de 20 grader, så du behøver ikke bekymre dig om iskoldt vandt, når du hopper i bikinien. 

Hvis ikke du er helt overbevist endnu, kan de her 17 smukke billeder måske hjælpe dig på vej. 

1. Tag på quad bike tur i Sinai ørkenen

Føl dig som en rigtig sheik, når du suser gennem ørkenen, hvor der kun er sand og bjerge, så langt øjet rækker. 

Kvinde kører quad bike i Sharm El-Sheikh
Sus afsted på quad bike i ørkenen ved Sharm El-Sheikh. © Woman

2. Oplev nationalparken Ras Mohammed 

Der er utrolig smuk ørken og ikke mindst azurblåt hav, hvis du oplever nationalparken Ras Mohammed ved Sharm El-Sheikh

3. Book et lækkert og billigt resort med fantastisk udsigt

Der er utallige af lækre resorts i Sharm El-Sheikh. Da vi på Woman-redaktionen var inviteret til Egypten af Atlantis Rejser, boede vi på dette smukke hotel ved navn Sunrise Montemare Resort i Sharm El-Sheikh.

Sunrise Grand Montemare i Sharm El-Sheikh
Woman.dk redaktionen var inviteret på Sunrise Grand Montemare i Sharm El-Sheikh af Atlantis Rejser. © Privatfoto

4. Havet indbyder til så mange lækre sommerdukkerter

Det lækre vand er næsten ikke til at komme op af igen.

5. Smut på ørkentur til beduiner med kameler

De lokale er ellevilde efter at vise det fantastiske ørkenlandskab, som der er i Sinai-ørkenen.

6. Tag en pause fra den varme sol

Det er i timerne mellem klokken et og tre at solen brænder mest, så derfor er en naturlig stråparasol et godt pausespot.

7. Dyk ned for at finde Nemo 

Det fantastiske liv under havets overflade er overvældende i Sharm El-Sheikh.

8. Oplev de mange storslåede moskéer i Sharm El-Sheikh

I bydelen Old Market vader du direkte ind i et eventyr, når den smukt udsmykkede moské er lige foran dig.

9. Nyd en dag på stranden i Sharm El-Sheikh

Du kan altid hoppe en tur i den kølige vand, hvis du får det for varmt.

10. Hils på de mange søde kameler i Sharm El-Sheikh

Hvis du har mod på det, kan det være, at du skal begive dig ud på en kameltur, men husk at tjekke, at kamelen lever under ordentlige vilkår.

11. Indgangen til Ras Mohammed nationalparken er noget for sig

Når du kommer ind ad porten, så er der kun ørken og koralrev at finde.

12. Der findes mange lækre bademuligheder i Sharm El-Sheikh

Du kan med fordel kombinere din kolde dukkert med snorkling, så du får øje på de mange farverige fisk.

13. Fredssymbolet pryder Sharm El-Sheikh, så snart du ankommer

UNESCO har udnævnt byen til at være en fredsby, og det er altså det, skulpturen symboliserer.

14. Besøg den hyggelige arabiske café Farsha i Sharm El-Sheikh

Der er masser af vandpiber, og du kan blive nedkølet med en lækker drink.

15. Sharm El-Sheikh byder på fantastiske solnedgange

Du kan se en smuk en af slagsen på Hadaba Beach.

16. En bådtur tager dig på et snorkeleventyr 

Og hvis ikke du vil snorkle, så kan du altid nyde solen fra båden i Sharm El-Sheikh.

17. Vandet i Ras Mohammed nationalpark ved Sharm El-Sheikh er krystalkart

Du kommer til at gå side om side med de søde, små farverige fisk.

Sharm El-Sheikh er oplagt til badeferie

Da der nærmest altid er sol (og rigtig varmt), så er Sharm El-Sheikh altså oplagt til en rigtig daseferie i solen, og du kan sagtens bruge en hel uge – eller to – på et lækkert resort med mojitos i poolen. 

Dog har Sharm El-Sheikh meget andet at byde på, og du kan både tage en tur i det flotte ørkenlandskab, tage et smut på dykkertur eller tage den helt store tur til pyramiderne. 

Uanset hvad skal du huske en god solcreme, så du ikke bliver alt for solskoldet, for solen er varm i Egypten og UV er ofte meget højt. 

God tur!

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori