Vilde hoteller
Hvad vil du helst? En tur under havet eller en nat under nordlys?© Instagram: Conrad Maldives Rangali Island, Kakslauttanen Arctic Resort

10 ekstraordinære, vilde og crazy hoteller, vi drømmer om at besøge, når vi kan rejse igen

På et af hotellerne koster en overnatning intet mindre end 74.384 kroner

22. januar 2021 af Ida Storm Frøslev Hansen

Vi troede ikke, det var muligt, men corona har givet os endnu mere udlængsel og rejselyst, end vi havde i forvejen. Vi drømmer om alle de steder, vi skal rejse hen, når verden engang åbner igen, og vi bruger utallige timer på at google vidunderlige destinationer. 

Vi har her fundet 10 luksuriøse, skøre, ekstraordinære, smukke og spændende hoteller, vi drømmer om at besøge, hvis vi engang arver en million kroner fra en ukendt eller vinder i Lotto. 

1. Skylodge Adventure Suites i Peru

Er du højdeskræk? Så skal du ikke besøge dette vanvittige hotel i Peru, hvor du sover i intet mindre end en glassuite på en bjergside. Herfra kan du se den smukke udsigt over den smukke dal og det imponerende klippelandskab i Peru og nyde din morgenkaffe med panoramaudsigt over solopgangen – ja, tak!

Hvis du vil besøge dette hotel, skal du først og fremmest spænde vandrestøvlerne – du skal nemlig selv bestige bjerget for at komme op til glassuiten. 

Derudover er det ikke ligefrem tale om jyske overnatningspriser. Det koster nemlig omkring 2500 danske kroner per nat på sove på bjergsiden i Peru. 

2. Conrad Maldives Rangali Island på Maldiverne

“Havet er skønt!”, sang Sebastian i Den lille havfrue – er du enig med den syngende krabbe? Så skal du helt sikkert besøge dette vanvittige hotel på Maldiverne.

Maldiverne er jo et crazy sted i sig selv – hvidt sandt, blåt vand og skyfri himmel. Men dette hotel tager altså ferien til næste niveau, når de inviterer dig ned UNDER vandet for at spise din frokost sammen med hajer, små fisk og med udsigten til krystalblåt vand. Wow! 

Så hvis du lige har 11.600 kroner i overskud, må dette hotel på din bucket list.

3. Westin Excelsior Florence i Italien

Har du nogensinde været i Italien? Men har du så nogensinde været i Firenze? Firenze er den største by i den del af Italien, der hedder Tuscana, hvor der skulle være helt vanvittigt smukt, og på dette overdådige hotel får du altså udsigt over hele byen!

Her kan I spise overdådig brunch med udsigt over hele byen, sove i de mest luksuriøse senge og leve som en italiensk konge og dronning. Dette hotel koster omkring 3000 kroner per nat.

4. Kakslauttanen Arctic Resort i Finland

Trænger I til at komme væk fra byen, ud i vildnæsset og sove under en funklende stjernehimmel og magiske nordlys? Så skal I et smut til Finland!

Hvor vildt vil det ikke lige være at sove i disse små igloer, mens I er omgivet af det vildeste vinterlandskab? Gulvene er opvarmede, så I kan holde varmen, og ellers tilbyder hotellet faktisk også sauna. Ikke dårligt. 

Dog skal vi vist begynde at spare sammen nu, hvis vi nogensinde skal få en nat i den iglo. På Booking.com fremgår det, at en nat i igloen koster intet mindre 74.384 kroner! Wow...

5. Starlight camp i Dubai

Vil du gerne lege prinsesse Jasmin for en dag? Så skal I på tur i den arabiske ørken og omgive jer selv med klitter, kameler og brændende sol i Starlight campen i Dubai!

Her bliver I indlogeret i små “bobler”, der bliver jeres hjem for en nat. Over jeres seng vil der være et krystal-tag, så I kan se ud på nattens magiske stjerner, mens I er omgivet af lanterne, fakler og stearinlys. Hvor romantisk lyder det ikke lige? En nat koster omkring 5000 kroner.

6. Mithra Cave Hotel i Tyrkiet

Når solen står op i den tyrkiske by Kappadokien, stiger hundredevis af farverige luftballoner op sammen med den, og se lige hvor magisk det ser ud, når alle disse luftballoner rammer himlen – wow!

Et af hotellerne, hvor du kan tydeligt kan se luftballonerne stige i den lille tyrkiske by, er Mithra Cave Hotel. 

Og det bedste af det hele er, at dette hotel ikke engang ruinerer os totalt (i hvert fald, hvis vi kun bliver der en enkelt nat)! En overnatning koster nemlig omkring 600 kroner, og så er det endda med morgenmad med i købet. Lækkert! 

7. Fogo Island Inn i Canada

Kunne I tænke jer at bo på et luksushotel med udsigt til isbjerge, der langsomt glider forbi jeres vindue? Ja, ikke? 

Fogo Island Inn er et moderne luksushotel for alle, der elsker den vilde natur og altomsluttende luksus – for eksempel opvarmede toiletsæder. Hvor overdrevent luksus-agtigt er det ikke lige? 

For 9.500 kroner kan du opleve de opvarmede toiletsæder i Canada. 

8. Hanging Gardens på Bali 

Kunne I tænke jer at besøge verdens første syv stjernede hotel? Ja, du hørte rigtigt – syv stjerner! Så er der altså tale om luksus og ekstravagance. 

På dette hotel kan du sumpe rundt i deres prisvindende infinity-pool (ja, tro det eller ej, men en pool kan åbenbart godt vinde en pris), mens du har udsigt til Balis imponerende rismarker og vilde jungle. 

For 7200 kroner kan I få jer en nat og en svømmetur i den helt sindssyge infinity-pool

9. Cabanes als arbres i Spanien 

Dette må være den ultimative overnatning for alle naturelskere! 

Cabanes als arbres tilbyder overnatning i små, nuttede (men lækre) træhytter. Men tro det eller ej, det er faktisk ikke det vildeste – det vildeste er, at hytterne ligger oppe i trætoppene.

Så forsvind ind i drømmeland i de luksuriøse senge til lyden af fuglefløjt og solnedgangen i horisonten i jeres helt egen trætopshytte. Så romantisk.

Det koster 1700 kroner at få en nat i trætoppene. 

10. ICEHOTEL Sweden i Sverige

Hvis du er en frossenpind, er det måske ikke dette hotel, der skal være din næste destination. Hotellet er nemlig lavet af is – lysekronerne, sengene, glassene, you name it, ALT er lavet af is! 

Værelserne er minus fem grader, og derfor skal du pakkes rigtig godt ind, når du skal have din skønhedssøvn i den iskolde seng. Der er ingen strøm på hotellet, og derfor bliver alle gæsterne vækket personligt af personlaet hver morgen – ret vild services, må vi sige!

Den forfrysende oplevelse koster omkring 2000 kroner per nat.

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.