Kvinde holder lyserøde p-piller
Der findes virkelig mange forskellige former for prævention. © iStock

Den helt store præventionsguide for kvinder

Har du helt styr på dine muligheder?

4. juni 2018 af Redaktionen

Der er sindssygt mange muligheder, når det kommer til prævention. Og det er faktisk meget smart at lære, hvilke der er, og hvorfor lige netop den metode måske passer bedst på dig og din krop. Måske er der endda nogle metoder, som du ikke kender?  

1. Kondom

Et kondom aflangt hylster af polyuretan eller latex, der påføres mandens penis. Fås i forskellige størrelser, former og farver – og endda også med smag. 

Sædcellerne kan ikke komme igennem gummiet, hvilket gør denne præventionsform rigtig smart. Kondomet beskytter endda også, som den eneste prævention, mod kønssygdomme som klamydia, herpes og hiv. 

Denne form for prævention kan bruges af mænd i alle størrelser og kræver ikke lægebesøg, og så er det nemt at have med i tasken eller lommen. Det kan købes overalt og har ingen indflydelse på hverken din eller hans hormonbalance.

Dog skal det siges, at kondomer kræver motivation, disciplin og fingerfærdighed. I er nødt til at holde pause midt i det sjove for at montere det. Der er en lille risiko for, at kondomet springer eller glider af. Hvis I skal have ekstranummer, kræver det et nyt kondom. 

Desuden klager nogle mænd over, at følsomheden ryger, når penis er iklædt regnfrakke, mens nogle kvinder kan udvikle allergi for latex. Kondomer som præventionsmiddel er 97 procent sikkert at bruge.

kvinde og mand ligger i sengen og skal til at bruge kondom
Det er vigtigt at huske kondomet i sengen. © iStock

2. P-piller

De små og fine tabletter med to hormoner: østrogen og gestagen, skal tages dagligt. Hormonerne forhindrer nemlig, at du får ægløsning, og gør slimhinden i din livmoder uegnet til graviditet. Det er også smart, hvis du har en fast partner, som du ikke er nervøs for, bærer rundt på nogle kønssygdomme, for så behøver I ikke kondom.

P-piller som prævention giver også mulighed for regelmæssig menstruation og mindsker blødning og smerter på de røde dage. Pillerne menes at nedsætte risikoen for underlivsinfektioner og kræft i æggestokke og livmoder. Nogle typer har en god effekt på bumser. Der findes ingen beviser for, at p-piller giver ekstra polstring på sidebenene, men det snakkes der ofte om. 

Du skal dog huske pillen hver dag, og den kan give lette bivirkninger som kvalme, brystspændinger, hovedpine og humørsvingninger. P-piller giver også let øget risiko for blodpropper og er derfor ikke velegnede til kvinder over 35 år, der ryger. Pillerne fås kun på recept. Og så beskytter de ikke mod seksuelt overførte sygdomme. Pillerne er som præventionsmiddel 99,8 procent sikkert at bruge.

Hvis du gerne vil vide mere om din cyklus, kan du læse alt om det fra a-å her.

Kvinde kigger opgivende på en p-pille brugsanvisning
Der findes mange bivirkninger for p-piller. © iStock

3. P-ring

P-ringen er en fleksibel ring af plastik, som du selv kan sætte op i skeden. Der er hormoner i ringen, som på samme måde som p-piller forhindrer, at du får ægløsning. P-ringen sidder i en måned ad gangen, så i forhold til p-piller skal du ikke huske at tage en pille hver eneste dag. Derudover er der også en relativt lav dosis af hormoner. 

Denne form for prævention giver ingen beskyttelse mod kønssygdomme (find ud af, om du kender alle kønssygedomme, her) og den fås kun på recept. P-ringen kan mærkes med en finger, men mærkes sjældent under sex. Den kan give bivirkninger ligesom p-piller. Desuden skal du gemme indpakningen – efter brug skal p-ringen nemlig tilbage i beskyttelsesposen, før den smides ud. Ellers kan hormonerne skade vandmiljøet. P-ringen er lige så sikker en metode på 99,8 procent ligesom p-piller.

p-ring præventionsmiddel også kaldt nuvaring
P-ringen er lige så effektiv som p-piller. © iStock

4. P-stav

P-staven er en tændstiklignende stav, som du får sat ind under huden på indersiden af overarmen. Staven afgiver hormonet gestagen. Den kan sidde i armen i tre år og afgiver løbende hormoner, som forhindrer ægløsning. Det betyder, at du slipper for at skænke prævention en tanke de næste tre år, og hvis staven er placeret korrekt, vil du ikke kunne mærke den. Staven kan fjernes, hvis du bliver babylysten, og du kan blive gravid få uger efter.

Dog giver staven næsten altid uregelmæssige blødninger og kan give akne, hovedpine
og humørsvingninger, og den giver dig ingen beskyttelse mod kønssygdomme. Hvis du ikke er så pjattet med læger og sprøjter, kan p-staven også være problematisk, da den skal sættes ind med en kanyle under lokalbedøvelse. Når den skal ud igen, skal lægen skære i armen, og der er risiko for et lille ar. Denne præventionsform er også 99,8 procent sikker. 

Hvis du har brug for et godt råd til at afsløre en kønssygdom til din sexpartner, så læs med her.

kvinde holder graviditetstest
P-stav er også en mulighed for prævention og sidder i armen. © iStock

5. Spiral

En lille plastikdims, der placeres i livmoderen for en periode på fem år. Enten er den omviklet med kobbertråd (kobberspiral), eller også afgiver den hormoner (hormonspiral). Kobberspiralen påvirker miljøet omkring livmoderhalsen, så sædcellerne får svært ved at bevæge sig. Desuden forhindrer spiralen, at et befrugtet æg kan sætte sig fast i livmoderen. Hormonspiralen afgiver hormoner, der gør livmoderen uegnet til graviditet.

Spiralen virker som prævention med det samme, kræver ingen forberedelser før sex og har ingen risiko for brugerfejl. Hvis den sidder korrekt, kan den ikke mærkes efter at kroppen har vænnet sig til det. I starten kan der godt være ubehagelige jag i maven ved livmoderen. Spiralen skal sættes op og fjernes hos din læge. Det kan være ubehageligt at få den sat op, og den er bedst egnet til kvinder, der har født. Dog findes der en mindre model, kaldet Flexi-T, som kan bruges af unge kvinder. 

Dog beskytter spiralen ikke mod sygdomme og kan glide ud. Derfor skal du til kontrol hos lægen én gang om året. Denne præventionsform er 98 procent sikker. 

kvinde holder en kobberspiral i hånden
Kobberspiralen kan være rigtig effektiv for mange kvinder . © iStock

6. P-plaster

Dette er et gennemsigtigt plaster, der afgiver hormoner. Du kan sætte det på balderne, maven, overkroppen (ikke brysterne) eller overarmen i en uge ad gangen. Ligesom p-piller forhindrer plastret ægløsning og gør livmoderen uegnet til graviditet. Med denne metode slipper du for at huske en pille hver dag. Du kan svømme og gå til fitness, som du plejer, med dette præventionsmiddel.

Plastret er kun egnet til kvinder, der vejer mindre end 90 kilo, på grund af hormonindholdet. Du skal en tur omkring lægen, da plastrene er receptpligtige. Kan give hud-irritationer og desuden kan plasteret give bivirkninger i stil med p-piller. Du skal gemme det oprindelige etui, da plasteret skal pakkes ind, før du smider det væk. Ellers kan de hormonelle stoffer skade miljøet. Plasteret beskytter ikke mod kønssygdomme. Denne præventionsform er også 99,8 procent sikker.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Hvad synes mændene?