1. Valg af farve. Glem alt om tøjkriser. Neglelakkriser er det nye. De 17 nuancer af koral, du ejer, er jo vidt forskellige!
2. Låg, der har klistret sig fast. Du kæmper med det, til dine håndflader bliver helt svedige, og så er det først umuligt. Bare du ikke havde fedtet så meget med lakken oppe på kanten altså...
3. Du er sindssygt god til at lægge neglelak... på den ene hånd! Så bliver det venstre hånds tur til at lakere, og pludselig ligner det, at et barn har lagt det... med penslen i munden.
4. Du vil lige fjerne noget af den overskydende lak på huden med en finger. Du kommer i stedet til at tvære lakken ud på det yderste af neglen. Er der noget med, at det er moderne? Nej?
5. Du lægger to tykke lag lige efter hinanden. Resultat: Neglelakken begynder at lave sådan nogle underlige luftbobler, fordi den er så tyk. Måske kan du dække det med endnu et lag?
6. Lige efter du har lagt neglelak, skal du altid én af tre ting: Tisse, have tøj på eller ud af døren. For det meste alle tre ting faktisk.
7. Du støder din neglelak ind i så mange ting, før den tørrer, at den får flere hakker end en studenterhue. Du gør det aldrig igen, lover du dig selv. Du ved, ligesom du lover dig selv hver søndag aldrig at drikke igen...
8. Du prøver at rette hakkerne ved at duppe lidt ekstra på. Der må du aldrig gå hen, Simba.
9. Argh, glitterlak! Den mest permanente af alle skønhedsbehandliger siden... ja, permanenten.
10. Ligeså snart lakken begynder at skalle, begynder du at pille. Det er en naturkraft, der ikke kan stoppes – ligesom tårer i øjnene, når man skærer løg eller sådan noget.
11. Du ender med at pille lakken af i stedet for at bruge neglelakfjerner. Det gør dine negle tørrere end Tuc-kiks, men pyt. Du kan bare lægge et nyt lag i morgen. Du er jo så god til det.
12. Ligegyldigt hvor mange lakker du ejer, har du aldrig nok. Aldrig! Men din far, Kong Triton, vil aldrig forstå.
