14 totalt troværdige undskyldninger, du kan stikke, når din tinderdate flopper

Han virkede som en god fangst, men nu vil du sætte ham fri ASAP!

19. marts 2016 af Maria Denise Christoffersen

1. Jeg kan mærke, at jeg har et herpes-udbrud på vej. Og apoteket lukker snart. Jeg sms'er dig, når mine andre testsvar er kommet.

2. Min roommate skriver, at vores kat har skidt over hele lejligheden. Gotta go!

3. Jeg har lige hørt, at der er giga-udsalg på sportsbh'er inde i byen. Vil du med? Nå, ikke...

4. Jeg blev gravid på min sidste tinderdate. Og nu leder jeg efter en far til barnet. ...What, skal du gå allerede? Ærgerligt.

5. Jeg kommer da lige i tanker om, at de genudsender dokumentaren om Michael Learns To Rock i dag. Og jeg har glemt at optage den, så jeg sponser nu. Byyyyyyeeee!

6. Ups, jeg troede faktisk, du var den anden Morten, jeg har skrevet med på Tinder. ...Eller, altså, håbede...

7. Jeg har kun 7% strøm tilbage på min mobil. Og jeg skal bruge det sidste til at finde hjem med.

8. Tak fordi du kom. Jeg har virkelig savnet nogen at snakke med, siden jeg blev løsladt.

9. Der er lige kommet en ny sæson af New Girl på Netflix. [Ingen yderligere forklaring behøves!]

10. Det skulle blive støvregn i aften, så jeg vil gerne hjem i god tid.

11. Jeg skal hjem og opdatere min blog. Og du er forresten med i dagens indlæg.

12. Min eks-kæreste er lige blevet dumpet, så jeg har alligevel ikke brug for den her date.

13. Da jeg mødte dig, indså jeg bare, at jeg slet ikke er til mænd. Tak!

14. Jeg har haft underlivssvamp længe, men det er helt skidt lige nu. (*rykker frem og tilbage på sædet*)