Blake Lively og Demi Lovato festfrisure inspiration
Få inspiration til din næste, festlige frisure. © Wenn

15 flotte festfrisurer

Vi lover dig, at de er festlige!

22. maj 2018 af Kristine Bjørkman og Helene Hyldgaard-Jensen

Er du klar til festen, som måske er lige om hjørnet? Hvis garderoben og tøjet sidder lige i skabet, men du er i tvivl om, hvordan lokkerne skal se ud – så se her, hvordan du fuldender fest-looket med smukke festfrisurer inspireret af stjernerne.

1. Høj, stram knold

Kylie Jenner viser os, hvordan en simpel, høj knold kan få os til at ligne en million til festen. I videoen nedenunder kan du både få inspiration til en lidt løsere udgave, men også en helt stram knold. 

Festfrisure inspireret af Kylie Jenner høj knold
Smukke Kylie Jenner med en lækker knold.


© Wenn

2. Naturlige bølger

Hvis du gerne vil have en fin frisure, men heller ikke vil lave den for overdrevet, så er denne frisure supergod! Bølger i håret kan lidt være svære at lave, hvis du stadig vil bevare det naturlige look – videoen nedenunder guider dig til de perfekte, naturlige bølger.

Festfrisure inspireret af Jessica Albas smukke bølger i håret
Pift dit hår op med naturlige bølger. © Wenn

3. Vilde krøller

Skal der være lidt mere gang i håret, så skal du ty til Blake Livelys vildt flotte frisure. Hun har nemlig fået krøllet hele håret, og det klæder hende i den grad! Videoen nedenunder viser dig, hvordan du gør.

Festfrisure med inspiration fra Blake Lively, som har flotte krøller
Der er ingen grund til at gemme krøllerne væk. De er SÅ lækre! © Wenn

4. Stram, lang og glat hestehale

Demi Lovato kan jo bære stort set alle frisurer, hvilket vi finder meget inspirerende, når det kommer til fest og farver. Hendes kilometerlange, smukke hestehale, kunne vi faktisk også godt selv tænke os. Videoen nedenunder viser, hvordan du kan få lige så lange lokker som hende. 

Demi Lovato inspirerer os til at få en lang, stram og glat hestehale
Den lange og glatte hestehale er virkelig på smuk. © Wenn

5. Mini cornrows 

Denne frisure er til dig, som godt kan lide at prøve noget nyt og er frisk på at skille dig ud fra mængden til festen. Gør som Kim Kardashian og få lavet en masse små fletninger – også kaldt mini cornrows. Du kan få hjælp til, hvordan du kan gøre i videoen nedenunder. 

Det skal lige siges, at denne frisure (formentlig) kræver hjælp fra en anden eller en professionel.  

Få den samme festfrisure som Kim Kardashians cornrows
Få cornrows ligesom Kim Kardashian. © Wenn

6. Høj, bølget hestehale

Well, der er vel mange af os kvinder, som gerne ville efterligne den smækre, lækre Beyoncé. Det kan du, hvis du prøver dig frem med samme frisure! I videoen nedenunder, kan du se, hvordan du gør – det skal dog siges, at det ikke er nødvendigt at bruge extensions til denne frisure, det er kun et plus for at få mere fylde. 

Få samme festlige frisure som Beyoncé, stram hestehale med bølger
Beyoncé skuffer aldrig med sine flotte frisurer. © Wenn

 7. Side hestehale

Der er masser af grunde til, at vi elsker Amy Schumer – blandt andet fordi hun har frisurer, som vi selv kender. For eksempel denne sidelæns hestehale, som du nemt kan lave selv, hvis du følger videoen nedenunder.

Festfrisure inspireret af Amy Schumer som har en hestehale i siden
Amy Schumer er så kropspositiv og altid frisk på en ny frisure. © Wenn

8. Kort hår med sideskilning og bølger

Til dig med kort hår, som gerne vil pifte looket op med en sideskilning og nogle lækre bølger. Khloe Kardashian har altid styr på garnet, så vi kan jo lige så godt prøve at efterligne hende! Se med i videoen nedenunder – det er ret nemt at lave denne frisure. 

Khloe Kardashian korthår festfrisure
Khloe Kardashian har altid styr på lokkerne. © Wenn

 9. Saltvandslooket

Kim Kardashian vælger ofte at komme til events og fester med saltvandslooket. Det er meget simpelt, men gør utrolig meget for udstrålingen. Denne nemme frisure kan du lære at lave i videoen nedenunder. 

Kim Kardashian ser smuk ud som altid med sit flotte hår
Sådan får du saltvandshår-looket ligesom Kim Kardashian. © Wenn

 10. Slikhåret

Det er måske ikke noget, som du har overvejet før? Det kan virkelig være pænt med håret sat tilbage med enten gelé eller hårspray! Prøv dig frem, og få inspiration fra Miley Cyrus. Videoen nedenunder hjælper dig til at få den sleeky sideskilning. 

Få inspiration til festfrisuren af Miley Cyrus' slikhår
Det ser så fint ud! © Wenn

11. Halvt oppe, halvt nede

Hvis du ikke helt kan bestemme dig, om du skal håret nede eller sat op – så gør begge dele! Ligesom smukke Rihanna og så mange andre. Se, hvordan du kan gøre i videoen nedenfor.

Rihanna med flot frisure, som inspirerer os
God til både hverdag og fest. © Wenn

12. Fletning i knolden

En knold kan faktisk virkelig være festlig. Det har Sarah Jessica Parker i hvert fald forsikret os om! Det ser ret svært ud, men det er det faktisk ikke, hvis du bare følger guiden i videoen nedenunder. 

Sarah Jessica Parker har en flot knold med en fletning i
Sådan her kan du pifte din knold op. © Wenn

13. Pixie hår

Hvis du er korthåret, er der nok ingen tvivl om, at du vil rocke dette look ligesom seje Ruby Rose! Det er i hvert værd at prøve, for hold da op, hun ser godt ud med den frisure. Videoen nedenfor guider dig til, hvordan du skal gøre. 

Festfrisure med kort hår ligesom Ruby Rose
Du kan også lave en masse flotte frisurer med kort hår. © Wenn

14. Fletninger i siden

Halv diva og halv rockbabe, det er da en alt for festlig og vild frisure. Hvis du har mod på at prøve ligesom Carmen Electra, så slå dig løs – videoen nedenunder hjælper dig på vej, selvom du nok får brug for en venindes hjælp til at kunne lave det. 

Lav dine egne side fletninger ligesom Carmen Electra
Side cornrows som vil peppe dit hår op til festen.


© Wenn

15. Knolden med krøllet pandehår

Måske er du ikke så glad for at have dit hår løst, eller vil du bare prøve noget nyt? Så gør som Gigi Hadid, og lav en løs knold, hvor alt dit pandehår er krøllet foran. Det er altså lækkert! 

Gigi Hadid har en meget festlig knold
Pep din knold op til festen med pandehår. © Wenn

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori