4 enkle trin: Få skøn hud med minimal indsats

Vi vil gerne se godt ud, men har måske hverken tiden eller lysten til en kompleks hudplejerutine, der kræver et hav af dyre produkter. Få her en effektiv hudplejerutine med et minimum af produkter efter opskriften: rens, plej, fugt og beskyt.

27. april 2021 af Af Benjamin Creative for Danish Skin Care

Der er morgener, hvor det går lidt ekstra stærkt, og generelt er det i en travl hverdag bare lækkert, at det ikke kræver uanede mængder af tid til lange og komplicerede rutiner med en stor mængde (dyre) produkter at holde huden sund og smuk – som eksempelvis talrige boosters, serummer, masker og så videre.

For det behøves faktisk ikke at være så kompliceret at sikre dig en sund hud med naturlig og smuk glød. En helt enkelt hudplejerutine med bare fire trin kan gøre det. Så lær dig selv remsen 'rens, plej, fugt og beskyt!', og så er du – og din hud – godt kørende.

1. Rens

Det kræver et rent lærred at arbejde på, når du skal passe godt på din hud, så første skridt er at få renset huden med en god ansigtsvask. Når du renser din hud, fjerner du affaldsstoffer, døde hudceller og andet skidt, der har samlet sig på huden. Dermed er din hud helt klar til efterfølgende hudplejeprodukter.

2. Plej

Dette punkt giver næsten sig selv. Det er fundamentet i din hudplejerutine. Det er her, hvor du skal påføre ingredienserne, som bekæmper hudproblemer, styrker huden og sikrer en flot, pæn og ensartet hud. Pleje kan komme fra en serum, booster, maske eller ganske enkelt indbygget i din dag- og natcreme.

Nogle ingredienser klarer sig dog bedst alene og fungerer ikke i en creme. Det gælder f.eks salicylsyre, som er en genial eksfolierende ingrediens til huden. Hos Danish Skin Care kan du få salicylsyre i Perfect Skin Power Treat. Her får du dybderens, eksfoliering samt beroligende og opstrammende ingredienser i ét og samme produkt – og så er det egnet til bumseplaget hud.

3. Fugt

Vi kommer ikke uden om, at huden kræver fugt – ikke mindst i ansigtet, da huden her er konstant ubeskyttet for hverdagens vind, vejr, forurening og andet, der har udtørrende effekt. Det gælder for dig om at finde en god dag- og natcreme, som passer perfekt til din hud og dit behov. Det er vigtigt at finde ud af, hvilken hudtype du har, og så vælge et produkt, der egner sig til denne.

Sørg desuden for at din dag- og natcreme ikke kun er fugtgivende. En god dag- og natcreme bør også kombinere pleje – specielt med anti-aging, reparerende og behandlende ingredienser.

4. Beskyt

Beskyttelse er alfa omega, hvis du ønsker en sund og naturlig hud. I løbet af dagen sker der en stor fordampning af fugten i din hud, og den bliver udsat for UV-stråling fra solen. Derfor er det vigtigt at huske solbeskyttelse i din hudplejerutine. Rigtig mange dagcremer har efterhånden UV-beskyttelse i sig, men har din favoritdagcreme ikke det, så tilfør et seperat lag som sidste del af din rutine.

Hos Danish Skin Care findes et samlet sæt, som indeholder fem produkter, der kan udgøre din daglige, enkle hudplejerutine.

TIP: Få både en effektiv rens, boost og creme i ét smart sæt

Er du på udkig efter hudplejeprodukter, som renser huden effektivt og giver din hud boost, pleje og beskyttelse? Så kan du lige nu få fingrene i et samlet sæt fra Danish Skin Care, som bl.a indeholder den milde ansigtsrens Perfect Skin Face Wash og ansigtscremen Perfect Skin Day Protector.

Sættet indeholder i alt fem effektive produkter, som du kan læse mere om her.