Tre kvinder med smukke, harmoniske ansigter. Klik videre i galleriet for at se de bedste frisurer til dig med den ovale ansigtsform.
Tre kvinder med smukke, harmoniske ansigter. Klik videre i galleriet for at se de bedste frisurer til dig med den ovale ansigtsform.© Bulls

De bedste frisurer: Ovale ansigter

Læs tredje del af Womans store tema: Vælg frisure efter din ansigtsform

28. oktober 2009 af Rikke Hovn Poulsen

"Den så så flot ud på billedet af Keira Knightley, men..."

Kender du fornemmelsen af at vandre ud fra frisør-salonen med en følelse i maven af, at din nye frisure er helt, helt forkert?

Så er det højst sandsynligt, fordi du ikke havde din ansigtsform i baghovedet, da du bad frisøren give dig samme look som frøken Knightley. Derfor giver vi dig her guiden til, hvad der ser godt ud til dit ovale ansigt.

I løbet af denne uge kan du se frisurer til runde, firkantede, ovale, lange og hjerteformede ansigter her på siden.

Tryk her for at se billeder af de bedste frisurer til dit ovale ansigt.

 

 


DET OVALE ANSIGT:
Det ovale ansigt er - som navnet nok antyder - kendetegnet ved at være nogenlunde ovalt: Det er en smule længere, end det er bredt, og pande og kindben er bredere end kæbe-partiet. Mange ovale ansigter er desuden forsynet med markante kindben.

Hvis du er den heldige indehaver af sådan et ansigt, kan du godt klappe i dine små hænder; det er nemlig den mest harmoniske ansigtsform af dem alle - og derfor kan du roligt eksperimentere løs med alverdens frisurer og længder. Stort set alt passer til dig, så kun fantasien sætter grænser.

 

 

 

GÅ EFTER:

  • FREMHÆV DET GODE: Udnyt det faktum, at du ikke behøver at bekymre dig om at nedtone noget som helst ved din ansigtsform. I stedet kan du koncentrere dig om at fremhæve dine bedste træk: Lige meget hvor langt dit hår end er, vil du se bedst ud med etager ved kindben, læber eller hage - vælg selv, hvad du helst vil fremhæve.
  • FLOTTE KINDBEN: Fremhæv dine flotte, markerede kindben med en sød page, der slutter ved hagen.
  • SKULDERLANGT: Denne længde er perfekt til at fremhæve dine smukke træk.
  • KORT: Ja, selvfølgelig kan du også klippe håret helt kort, dit heldige asen! Det er kun modet, der sætter grænser.
  • PANDEHÅR: Du kan slippe afsted med rigtig mange forskellige typer pandehår: kort, langt, massivt eller strøget til siden.
  • LANGT: Hvis du vil have langt hår, skal du gå efter krøller eller fine bølger. Det fremhæver på det fornemmeste dit skønne ansigt.
  • VIS ØRERNE: Sæt gerne dine lange lokker om bag ørerne - det markerer din perfekte ansigtsform. Træk samtidig det lange hår frem foran skuldrene.
  • OPSAT: Du er heldig - du kan nemlig tillade dig at skrabe alt håret væk fra dit ansigt. Det fremhæver dine skønne former.

UNDGÅ:

  • LANGT OG FLADT: En af de eneste frisurer, der ikke klæder dig, er det lange, flade gardin-look. Når det hænger ned foran dit ansigt, kan formen let komme til at se aflang ud i stedet for oval.
  • GEMME: Lad være med at skjule for meget af din perfekte ansigtsform med for mange hårtotter, tjavser, massivt pandehår eller gardin-hår. Så er der jo ingen, der kan se, hvor skønt dit ansigt er! Du ødelægger den perfekte symmetri og balance, som du er født med.

 

Tryk her for at se billeder af de bedste frisurer til dit ovale ansigt.

Du vil (garanteret) også kunne lide