Store bryster, rød bh
© iStock

Det pærenemme makeuptrick, der fordobler din kavalergang

Fra A til G på fire minutter

16. februar 2018 af Maria Rothmar

Markering med lys og skygge

Du kender med garanti allerede konceptet contouring, når det handler om at gøre ansigtet skarpere med makeup. Kort sagt går det ud på, at du bruger en mørk farve på de steder, der skal ligge i skygge, og en lys farve på de områder, der skal fremhæves. 

Contouring, Maria Rothmar
© Woman

Contouring til brysterne

Men vidste du, at teknikken snildt kan overføres til din kavalergang? Det er easy peasy:

1. Når du er færdig med din øvrige makeup og har iklædt dig det tøj, du gerne vil have på, er det tid til at finde remedierne frem. Du skal bruge en makeupbørste og et contouringsæt – prøv for eksempel dette sæt fra Nyx eller dette fra Smashbox.

2. Påfør den mørke af farverne mellem brysterne, og marker også en runding langs brystets overdel. Det er den, der får barmen til at virke større. Du kan også komme lidt mørk farve lige under kravebenene.

3. Læg den lyse highlighter på den del af brystet, der buler ud. Det fremhæver fylden og fanger lyset, så området ser større ud.

4. Brug til sidst din makeupbørste til at blende de to farver grundigt sammen. Der må ikke være nogle skarpe kanter eller tydelige overgange.

5. Nu er du klar til at bounce gennem natten (eller dagen). Husk bare, at makeuppen skal af igen før sengetid, præcis som makeuppen i dit ansigt.

Herunder kan du se en lidt mere afdæmpet udgave af teknikken. Det første billede er au naturel, og på andet billede har modellen fået makeup i udskæringen, så barmen bliver fremhævet på fineste vis.

Contouring før


© Woman
Contouring efter


© Woman

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori