© iStock

Disse 3 enkle tricks får din hud til at stråle

Det starter indefra

22. februar 2016 af Tina Lykkegaard

Hele 80 % af huden skal styrkes, smøres og repareres indefra. Der er ganske meget, du kan gøre indefra, hvis du bare ved, hvad der er allermest effektivt. De 20 % udefra er også enormt vigtige, da specielt huden i ansigtet hele tiden er udsat for vind, kulde, blæst, sol og varme. Huden i ansigtet har brug for en god ”beskyttelsesfrakke” i form af en god beskyttende creme og/eller olie. Ellers risikerer du skader i huden som, ar, pigmentforandringer, linjer, rynker og solskader. Det nemmeste er at forebygge og gøre huden stærk.

Her kommer mine 3 bedste tips til en skøn hud:

Fedtsyre smører huden indefra

Dette er enormt vigtigt for huden. Du skal blot vide, at der er stor forskel på fedtsyre, og de rigtige vil gavne dig, hvor de dårlige vil gøre det modsatte. Jeg anbefaler altid en ren omega 3 som primært kommer fra fisk, chiafrø og hørfrø. Omega 3 er super godt til at dæmpe rødmen, irritation, urenheder og kløe i huden. Der er stor forskel på kvaliteten, og jeg anbefaler altid Nordic Naturals omega 3 flydende, PurePharma O, Krill olie fra Biosym eller Naturenergi. Vælg også gerne vegetabilsk fedtsyre som hørfrøolie fra Oil of life eller en blandet olie med kæmpenatlysolie og hørfrø. Dette er med til at give en fugtet og nærende hud. Fedtsyrerne er også med til at skabe balance i hormonsystemet. Tag det gerne hver dag.

Drik rigeligt med vand

En velfugtet hud har brug for væske. Drik gerne mellem 1-2 liter vand hver dag. Du kan starte din dag med et glas friskpresset citron i et glas vand. Det starter kroppens udrensningsproces og fylder vanddepoterne godt op. Hvis vi ikke drikker nok vand, vil kroppen tage det væske, som den har. Det vil være væsken i din fordøjelse, som er fyldt med affaldsstoffer. Dette giver desværre ikke en skøn hud.

 

Hudens 'beskyttelsesfrakke'

Vælg gode, nærende og naturlige hudplejeprodukter. Der fås mange skønne mærker, som bruger reparerende olier i deres cremer, som beskytter huden. Huden er vores største organ, og den suger det til sig som du giver den. Hvis produkterne er fyldt med kemi og dårlige olier, vil det kunne ses på huden og trænge ind i kroppen. Jeg er rigtig glad for mærker som: Karmameju, Jurlique, SARD, Zinobel Organic Boost, REN, Rudolph Care og mange flere.

Få en god, ærlig og professionel vejledning, så du ved, hvad der passer lige netop dig, så du på den måde kan se en forskel på huden.

Tina Lykkegaard er under uddannelse til holistisk hudterapeut og arbejder til dagligt i Naturskøn i Aarhus. Følg @tinalykkegaard på Instagram, og få mange flere skønhedstips

Læs mere fra samme kategori