Shaving-fejl | Disse 7 shaving-fejl ødelægger din hud
© iStock.com

Disse 7 mest almindelige shaving-fejl ødelægger din hud

Av av aaaaav! Sådan undgår du rødme og indgroede hår

11. oktober 2016 af Nina Abildgaard

Selvom du har barberet dig et utal af gange, oplever du måske stadig svie, sår og indgroede hår. Rigtig mange af os begår nemlig nogle ret simple fejl, når vi barberer os, og det kan både være skadeligt og meget usundt for vores hud.

Her er de syv mest hyppige fejl, som du nu kan undgå, næste gang du hiver shaveren frem i badet. 

1. Du barberer på tør hud

Selvom det kan spare dig for tid, kan barbering på tør hud desværre forårsage røde knopper, irritation og svie. Shavingcreme eller gel er designet til at hjælpe din shaver med at glide blidt henover huden, så sørg for at smøre dig godt ind, før du går i gang. 

Tip: Har du virkelig travlt, er vand bedre end ingenting. 

2. Du bruger din engangsskraber for længe

Husk at forny din engangskraber! Sløve knive er mere tilbøjelige til at forårsage irritation, rifter og allerværst: infektion på grund af bakterier.

Tip: Køb nye engangsskrabere efter en uges brug.

Shaving-fejl | Disse 7 shaving-fejl ødelægger din hud
© iStock.com

3. Du barberer i den modsatte retning af din hårvækst

Det er sandt, at du får en tættere barbering, men det kan desværre også være grunden til indgroede hår, da spidsen af håret kan vokse ind i huden i stedet for ud.

Tip: Barbér hellere flere gange i den rigtige retning. Det er mere skånsomt.

4. Du skynder dig for meget

Hvis du er lidt for hurtig med skraberen, kan du let få rifter og andre skader. Brug derfor bløde og jævne strøg, og du undgår at irritere din hud. 

Tip: Vent med at barbere dig, til du har god tid. Det er trods alt bedre at lade håret gro lidt længere, end at du skærer dig i badet!

5. Du trykker for hårdt

Du behøver faktisk ikke at presse din skraber hårdt mod huden for at få en tæt barbering. Jo mere du presser ned mod huden, jo mere forårsager du en ujævn overflade, som kan gøre din barbering meget besværlig.

Tip: Hold let om skraberen, og sørg igen for at have god tid. Så skal du nok få det hele væk.

Shaving-fejl | Disse 7 shaving-fejl ødelægger din hud
© iStock.com

6. Du eksfolierer ikke på forhånd

Det kan være en rigtig god idé at eksfoliere din hud, inden du går i gang med at barbere. Det både renser, fugter og fjerner døde hudceller, så din skraber glider bedre.

Tip: Vi anbefaler for eksempel Body Buff Exfoliating Sand Body Smoother fra Moroccanoil 395 kr. 

7. Du glemmer at fugte huden bagefter

Det er bedst at fugte huden, så snart du træder ud af bruseren. Springer du dette sidste trin over i din barbering, kan din hud hurtigt blive tør og dehydreret.

Tip: Brug en fed creme, som for eksempel Exomega Emollient Lotion fra A-Derme 140 kr. 

Hvis du vil vide mere om andre former for hårfjerning, har vi her lavet en guide over alle de måder, du kan fjerne hår på kroppen.

Shaving-fejl | Disse 7 shaving-fejl ødelægger din hud
© iStock.com

Læs mere fra samme kategori