© Getty

8 vigtige tips, du ALDRIG bør glemme, hvis du har sart hud

Læs også, hvorfor du bør investere i et hovedpudebetræk i silke

16. december 2018

Det kolde og ustadige vejr kan påvirke din hud, som kryptonit påvirker Supermand. Ikke godt! Og særligt, hvis du har sensitiv hud, skal du være ekstra opmærksom på, hvordan du behandler din hud i de kolde måneder. Kombinationen af kulden i luften og den tørre indendørs radiatorluft kan nemlig blandt andet resultere i rødme, irriteret og tør hud. 

1. Hovedpudebetræk i silke

Medmindre du konsekvent sover på ryggen, slider du hver eneste nat på din ansigtshud, når du sover. Derfor bør du investere i et hovedpudebetræk i silke, da silke er meget mere skånsomt for din hud. Og særligt om vinteren, hvor din hud er ekstra udsat, kan et hovedpudebetræk i silke være med til at mindske udtørring og rødme. Husk samtidig at vaske betrækket regelmæssigt for at undgå bakterier.   

2. Undgå alkoholen

Her mener vi ikke i festlige sammenhænge, selvom din hud også bliver udfordret, når du drikker alkohol. Men i forhold til din hudpleje bør du også altid sørge for at undgå alkohol, da det udtørrer din hud. Mange produkter indeholder faktisk alkohol, så det gælder om at være opmærksom på ingredienserne.    

Micellar water fra A-Derma renser skånsomt din hud og fjerner make-up uden at udtørre. Den indeholder nemlig både glycerin og den unikke Rhealba® havreekstrakt, der beroliger og plejer huden. Køb den her

© A-Derma

3. Skru ned for temperaturen på vandet

Varmt vand er ikke godt for huden. Den er desværre ikke længere. Det varme vand fjerner din huds naturlige olier i langt højere grad end koldt vand, og når du vasker hudens naturlige olier af, bliver huden mere tør og irriteret. Derudover kan det varme vand også være med til at øge rødme og inflammation i huden. Hvad enten du bare vasker dit ansigt eller står i badet, så skru ned for temperaturen. 

4. Drik vand

Det er ikke kun om sommeren, det er vigtigt at drikke vand. Kulden kan nemlig trække fugten ud af din hud og gøre den tør, og vand er den bedste kilde til at holde dig hydreret indefra. Køb eventuelt en vandflaske, så du altid kan have den med dig. 

5. Husk øjencreme 

Uanset hvor sensitiv din hud generelt er, så skal du altid huske at bruge øjencreme, da huden omkring øjnene er ekstra sart og tynd. Brug en creme, der er specielt udviklet til området omkring øjnene, og sørg for at bruge den både morgen og aften.

6. Fugt, fugt og fugt

En god og fugtgivende creme er altafgørende for, at din sensitive hud kommer sikkert igennem de kolde måneder. Hvis din hud i forvejen er udfordret, kan det for alvor betale sig at undgå cremer uden parfume, da parfumen kan irritere huden.  

A-Derma Rheacalm Rich er en fugtgivende og beroligende creme, der er særligt velegnet til sart hud, der reagerer på eksterne faktorer som kosmetik, klima, vind og kulde. Cremen indeholder blandt andre blødgørende og nærende ingredienser A-Dermas unikke ingrediens Rhealba® havrekim ekstrakt, der både virker beroligende, irritationsdæmpende samt blødgør og beskytter huden. Køb den her.
© A-Derma

7. Brug få produkter

Sart og reaktiv hud kan nemt blive overstimuleret og stresset, hvis du bruger for alt for mange produkter. Det kan både give dig tørhed, rødme og urenheder eller fedtet hud. Sørg derfor for at holde dig til få produkter ad gangen og undgå at skifte hudplejerutiner for ofte.

8. Lav din egen maske

Måske synes du, at ansigtsmasker er lidt dyre? Måske synes du, at det kan være svært at gennemskue, hvad de egentlig indeholder? Uanset hvad, kan løsningen være at lave din egen ansigtsmaske. Det er både billigt, og så har du også helt styr på, hvad den indeholder. Lav en maske med yogurt og havregryn rørt sammen. Masken fjerner døde hudceller uden at udtørre huden. 

Læs mere fra samme kategori