Få smukke bisser

Findes der noget bedre end følelsen af nybørstede tænder? Her kommer en miniguide til, hvordan du plejer dine tænder bedst muligt

14. september 2015 af Redaktionen

Intet slår følelsen af nybørstede tænder! Tandbørstning giver en frisk fornemmelse og er samtidig nødvendigt for at fjerne bakterierne. Om natten er spytkirtlerne inaktive, så der bliver ikke produceret tilstrækkeligt med spyt til at fjerne de madrester, som gemmer sig mellem tænderne.

5 gode råd om tandbørstning

Blødt er godkendt: Anvend en blød tandbørste, så du undgår børsteskader, der blandt andet forårsager isninger i tænderne.

Vælg flour: Brug en tandpasta med fl uor, som gør tænderne modstandsdygtige over for syre og forebygger huller.

Børst i cirkler: Børst med små, runde bevægelser. Undgå at børste kraftigt fra side til side, da det skubber tandkødet tilbage og slider tandhalsene.

To minutter: Det tager mindst to minutter at børste tænderne rene. Husk at børste tungen, hvor bakterier også gemmer sig.

Brug tråd: Suppler tandbørstningen med tandtråd – især hvis dine tænder sidder tæt.

Få frisk ånde

Brug en mundskyld med blegeeffekt, som ud over at give hvidere tænder også forebygger mod dårlig ånde. Drik rigeligt med vand. Gurgl vandet i cirka 20 sekunder, så alle madrester løsnes og skylles væk.

Undgå stærk mad som hvidløg og løg, som indeholder svovl. Når svovlen er absorberet i blodet, flytter den sig over i lungerne og fortsætter med at afgive lugt –selv om du har børstet tænder.

Bragt første gang i Woman nr. 117.