Tørt og trist hår
Tørt og trist hår © Colourbox

Få styr på den umedgørlige manke

Gamle hårprodukter kan gøre dit hår trist - sådan får du blankt og medgørligt hår

12. august 2005

Hurra for styling-produkter! Med den rette kombination af shampooer, hårkure, voks, gele og/eller hårspray, kan selv det mest umedgørlige hår komme til at se lækkert ud. Men ak - de mange skønne produkter har en bagside. De kan nemlig med tiden ophobe sig i dit hår, og det gør dit hår trist, tørt og totalt umedgørligt.

Du har utvivlsomt fra tid til anden oplevet den slags pludseligt opståede dårlige hårdage - og så er der kun en ting at gøre, hvis du vil have din reklame-blanke, strålende, sunde manke tilbage: Rens håret og start forfra. Men hvordan sikrer du dig egentlig, at du får samtlige rester af alt dit hårgejl ud af dit hår - og holder håret rent og sundt? Woman giver dig brugsanvisningen lige her!

 

  • Brug en såkaldt "clarifying" shampoo cirka en gang om måneden for virkelig at få renset håret i dybden. En sådan dybderensende shampoo er en anelse mere syreholdig end almindelige hverdags-shampooer, og surheden gør, at håret bliver renset helt i bund for gamle stylingprodukter, shampoo-rester og anden forurening. Alternativt kan du også blande ½ dl. æble cider eddike i en halv liter vand og skylle håret med det, efter du har vasket hår - det gør også kål på de sidste rester af hårprodukter, så dit hår blankt og strålende igen.

 

  • Drop 2-i-1 shampoo og billig shampoo generelt - det er ofte fyldt med silikone. Silikonen gør godt nok umiddelbart håret blankt og lækkert, men det lægger sig som en hinde om hårstrået, og når silikonen så hærder efter længere tids brug, bliver dit hår tørt, mat og trist, og det knækker nemt.

 

  • Brug et absolut minimum af styling-produkter. Jo flere du bruger, desto hurtigere kommer dit hår til at virke tungt og klasket igen. Og dit hår kommer faktisk ikke til at sidde bedre, jo mere hårgejl du bruger ? tværtimod. Jo mere du blander, desto dårligere får det enkelte produkt nemlig mulighed for at arbejde som det skal i dit hår.

 

  • Bruger du hårspray? Så hold spray-flasken min. 15 cm fra håret, når du giver dit hår en omgang med hårsprayen. Sprayer du håret på en kortere afstand, klasker dit hår - og senere falder hårsprayen ud af håret i store, hvide, uappetitlige flager...

 

  • Prøv en vandopløselig voks.

 

  • Bruger du gele eller voks, så sørg for at fordele den grundigt i håndfladerne, inden du kommer det i håret - på den måde har du brug for meget mindre af slagsen og du får det bedre fordelt, så du undgår klaskede områder.

Læs mere fra samme kategori