Skønhedstips til at dække din forkølelse
Det kolde efterårsvejr gavner på ingen måde vores stakkels snuder. © Getty Images

Forkølet? Her er 5 skønhedstricks, der får dig til at se skarp ud alligevel

Våde øjne? Rød næse? Den klarer vi!

19. september 2018 af Maria Rothmar & Amalie Caroline Møller Bonde

Arghhh (eller skulle vi sige atjuuu), forkølelse er noget, fanden har skabt. Ikke nok med at det er ubehageligt – det gør heller ikke ligefrem noget godt for dit udseende.

Sidstnævnte er selvfølgelig især et problem, hvis du ikke er syg nok til at blive hjemme og derfor er nødt til at gå rundt blandt andre mennesker med væskende øjne og blodrød tud.

Der er flere ting, du kan gøre for at slippe af med forkølelsen, men mens den står på, kan det være nyttigt med et par gode skønhedstricks til at minimere ‘skaderne’ i dit ansigt. Det er netop, hvad du får her:

1. Udryd det røde

Skjul den sarte, ømme og rødmossede hud ved næseborene på den rigtige måde. Kom først en smule helende creme på, og dup så med en fast concealer – den dækker bedst.

Eight Hour Skin Protectant fra Elizabeth Arden, 300 kroner hos Matas.dk. 

Matchmaster Concealer fra Mac, 175 kroner hos Matas.dk. 

Skønhedstips til at dække din forkølelse
En helende creme vil være god til den ømme snude. © Matas.dk

2. Undgå pandaøjne

Undgå, at den ekstra væske, der ophober sig i dine øjne, får din mascara til at løbe eller drysse. Brug en vandfast mascara, så længe forkølelsen står på, og husk, at den skal fjernes igen med en to-faset makeupfjerner.

Wonder’full Mascara Waterproof fra Rimmel, 99 kroner hos Matas.dk. 

Bi-Facil Instant Cleanser fra Lancôme, 65 kroner hos Magasin.dk. 

Skønhedstips til at dække din forkølelse
Når øjnene kan have tendens til at løbe i vand, så er det godt med det rette udstyr. © Matas.dk, Magasin.dk

3. Luk øjnene op

Dine øjne ser ofte trætte ud, når du er forkølet. To trin kan hjælpe med at minimere det: 1) Brug en vippebukker for at få dine øjne til at syne så åbne som muligt. 2) Brug en mascara, som får dine øjne til at se større og dermed friskere ud.

Du kan selvfølgelig også bare vælge en mascara, som bukker vipperne, samtidig med at den farver.

Roller Lash Curling Mascara fra Benefits, 182 kroner hos Benefitcosmetics.com. 

Skønhedstips til at dække din forkølelse
En god, vandfast mascara kan være en make-up-redning, når du er forkølet. © Benefitcosmetics.com

4. Fugt læberne

Når du sover med stoppet næse, trækker du vejret gennem munden hele natten. Det giver knastørre læber, så husk at give den ekstra gas med en nærende læbepomade, mens du er forkølet – især inden du skal sove. Men del den ikke med andre! Dine forkølelsesbaktusser følger nemlig med.

Lip Cure fra Tromborg, 150 kroner hos Tromborg.dk.

Skønhedstips til at dække din forkølelse
Forkølelse er ofte lig med knastørre læber – kom det i forkøbet med en læbepomade. © Tromborg.dk

5. Løsn op

Hvis du føler dig lidt friskere, ser du også automatisk friskere ud, og her kan et dampbad til ansigtet være en god idé. Det kan nemlig være med til at løsne op for de tilstoppede bihuler og dermed lindre forkølelsen.

Fyld en stor skål med kogende vand, og hold dit ansigt ind over den, mens du dækker dig til med et håndklæde. På den måde laver du en lille hule fuld af damp. For maksimal effekt kan du putte et par eukalyptusdråber i vandet.

Herbal Bath Cold Season Eucalyptus fra Kneipp, 86 kroner hos Beautyexpert.com.

Skønhedstips til at dække din forkølelse
Et dampbad kan gøre underværker mod en stoppet næse. © Beautyexpert.com

Vil du ikke risikere at gå glip af skønhedstips? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori