Kvinder med skrå pandehår
Nu vil vi også have skrå pandehår!© Instagram: Lab48c, Mollfrisor

Drømmer du om skråt pandehår? Læs frisørens råd, og se 8 flotte frisurer med skråt pandehår

Vidste du, at du skal være ekstra opmærksom på din hud, når du har pandehår?

14. oktober 2020 af Ida Storm Frøslev Hansen

Føler du, at din frisure har været den samme siden børnehaveklassen? Trænger du til, der skal ske noget nyt? Men ikke SÅ meget nyt, at du skal karseklippes, og dit hår skal farves blåt? 

Så er pandehår en god middelvej! Med pandehår sker der noget nyt, men samtidig er det ikke så stor en forvandling, at du ikke bare kan gro det ud igen, hvis du ikke er vild med det. Et rigtig fint sted at starte din forvandling kan være at få klippet et flot, skråt pandehår.

Vi har talt med Rikke Møller Andreasen fra den populære salon MØLL i Aarhus om skråt pandehår, for der er en ting eller to, der er værd at vide, hvis du skal have forkortet dine forreste lokker. 

Hvad skal du være opmærksom på, inden du får skråt pandehår? 

Rikke fortæller, at det lige nu er moderne, når pandehår har et lidt rodet og tilfældigt udtryk, men det er vigtigt ikke at lade sig snyde af! Der ligger stadig styling bag – særligt hvis du har et lidt fint skandinavisk hår, som vi bare må indrømme, at rimelig mange af os har. 

Kvinde klippet skråt pandehår
Der findes mange forskellige flotte pandehårs-typer.© Getty Images

Er skråt pandehår godt til alle ansigtsformer?

Her gør Rikke opmærksom på, at der findes mange forskellige typer af pandehår, og det er her, at frisørerne kommer med deres faglige kunnen! Vi har alle forskellige hårstruktur, og derfor handler det om at skræddersy et pandehår, så det passer præcis til dit temperament, hår og ansigtsform.

Rikke fortæller derudover, at det altid er godt at komme med et billede af det, du gerne vil have, men det er vigtigt at være indstillet på, det blot er et udgangspunkt. 

Frisørerne kan simpelthen ikke gøre os til Beyoncé, selvom vi kommer med et billede af hende – smadder ærgerligt!

Hvor ofte skal et skråt pandehår klippes?

“Det er forskelligt – med det lette udtryk, som meget pandehår i dag har, kan det være fint, når det ikke er helt nyklippet, alt efter hvor stærk du er til at style det. Men omkring hver sjette til ottende uge”, fortæller Rikke.

Kvinde får klippet skråt pandehår i frisørsalon
Vi får lyst til at hoppe ned til frisøren og få lavet skråt pandehår!© Getty Images

Skal skråt pandehår plejes på en anden måde end resten af håret? 

Her forklarer Rikke, at det altid er godt med andre former for styling i pandehårsdelen for at opnå pleje gennem hele dagen – det anede vi faktisk ikke! 

Rikke anbefaler at bruge teksturspray i vådt hår, og derefter altid føntørre det fremad! Derefter kan en tørspray/booster give det skrå pandehår et lækkert rodet udtryk. 

Rikke pointerer derudover, at det er rigtig vigtigt, at de af os med pandehår får renset huden ekstra godt om aftenen. Huden bliver simpelthen mere indelukket af pandehåret – og dertil kommer fedtet fra de produkter, vi smider i de forreste lokker. 

Rikke anbefaler, at vi går efter produkter uden kemiske stoffer, som er opbygget på naturlige ingredienser. 

Herunder har vi samlet ni frisurer med skråt pandehår, der giver os lyst til at hoppe i frisørstolen med det samme!

1. Modig med et kort, skråt pandehår!

2. Skråt “gardin” pandehår

3. Langt skråt pandehår

4. En skrå ”messy-bang”

5. Langt skråt pandehår til begge sider

6. Skråt pandehår til en kort frisure

7. 70'er inspireret skråt pandehår

8. Et blondt, skråt gardin-pandehår

9. Skråt pandehår til kindbenene

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.