Kvinde får laserbehandling
© iStock

9 ting, du er nødt til at vide, før du får en laserbehandling

Start eksempelvis med at barbere dig

5. juli 2018 af Amalie Kjær Boel

Hvis du godt kan lide at have glatbarberede ben, er du måske træt af at skulle barbere dine ben igen igen, selvom du lige har barberet dem for kun tre dage siden... Det kan også være, at du har overvejet at vokse hårene på benene, men så ved du, at hårene skal vokse sig endnu længere, hvilket du måske ikke kan overskue, hvis du skal have korte shorts på... 

Det er her, hvor laserbehandling kommer ind i billedet, da det måske er måden for dig at undgå den trælse fase med kradsende hår! 

Vi har her samlet ni ting, du bliver nødt til at vide, inden du skal have din første laserbehandling. 

1. Lad være med at være ude i solen inden din behandling

Det er ikke, fordi du ikke må være udenfor. Men hvis du vælger at være udenfor, er det vigtigt, at du er tildækket de steder, hvor du skal have din laserbehandling. Du skal gerne undgå for meget sol i cirka fire uger op til behandlingen. Det er nemlig sådan, at du ikke må få en laserbehandling, hvis du er solbrændt eller har en lækker tan. 

Så hvis du ved, du kommer til at leve på stranden om sommeren, skal du måske holde dig til en skraber eller voksning. Du kan altid prøve en laserbehandling, når det er efterår eller vinter for at se, om det er noget for dig. 

2. Lad være med at vokse dine hår inden

Et ting, der er vigtig, er, at du ikke må få en behandling, hvis du kommer ind med lange hår på kroppen. Når det så er sagt, må du heller ikke vokse dine hår inden. Hvis du er i tvivl, hvornår du så skal barbere dig, er det faktisk helt okay at gøre det dagen før din laserbehandling. 

Barber skraber til barbering af ben istedet for laserbehandling
© iStock

3. Laserbehandling har mere end én fordel

Hvis du bøvler med indgroede eller irriterende hår, kan det være en rigtig god idé at få en laserbehandling. En laserbehandling giver dig nemlig en smooth hud. 

En af grundene til, at du får en lækker hud er, at sådan en behandling får dine hår til at vokse lige ud og ikke i alle mulige forskellige retninger – det er da værd at tage til overvejelse! 

4. Bestil flere tider

Hvis du gerne vil have fjernet alle dine hår på kroppen, er det meget vigtigt, at du bestiller flere tider. Du kan og må nemlig ikke få fjernet alle hårene på en gang. Det må du ikke, da din krop kun kan klare en bestem mængde stråler. Så start med det, du helst vil have fjernet. 

5. Lad være med at lave en “Ross”

Ja, som sagt skal du undgå at blive ramt af solens stråler, men du skal også undgå selvbruneren. Jeps, du hørte rigtigt. Så slå du dig bare ned i sofaen, sæt en god serie på (eller ti) og nyd livet til fulde – uden at få sol eller selvbruner, ligesom uheldige Ross. 

6. Nogle hår- og hudtyper kan være sværere at behandle

En af de nemmeste hårtyper at behandle er de mørke hår. Laseren går nemlig ind og rammer hårets pigment. Det er derfor nemmere at behandle de mørke hår, da de er tydelige at se – og det er derfor, at grå, blonde og røde pigmenter kan være sværere at behandle. Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte din skønhedsklinik for at høre, om de har svært ved det. 

7. Du skal være tålmodig

Det er let at se en forskel, hvis du vokser eller barberer hårene på din krop, men det tager lidt længere tid, hvis du får en laserbehandling. Det tager cirka to til tre uger efter din første behandling, før du vil kunne se en forskel. Og det vil højst sandsynligt tage 8-12 gange før, du kan se det endelige resultat. 

8. Du bliver måske nødt til at ændre din hudpleje og makeuprutine

Det handler i princippet om at have en sund hudpleje-rutine. Hvis du bruger scrubs eller cremer, der indeholder retinol, er det vigtigt, at du lader være med at bruge dem to dage før og efter, du har fået din laserbehandling. Derudover er det også bedst, hvis du undgår kemiske produkter to uger før og efter. 

Spørg altid ind til, hvad du skal gøre efter en behandling, på den skønhedsklinik, du har fået laserbehandlingen.

7. Lad være med at tage i fitness efter laserbehandlingen

Selvom du måske gerne vil have en god start i fitnesscenteret, er det meget vigtigt, at du ikke tager afsted. For det duer ikke, at du får det varmere end nødvendigt efter din laserbehandling. Det betyder, at du skal undgå at tage i fitness, i spa eller tage et varmt bad i mindst 24 timer. Du formår nemlig at skabe en varm omgivelse, hvor bakterier vil elske dig – og du vil eksempelvis kunne få en masse bumser. Hmmm, det lyder jo knap så fedt...

Kærestepar træner sammen i fitness
© iStock

8. Du ligger ikke i flere timer under laserbehandlingen

At få en laserbehandling tager ikke 100 år, som mange måske går og tror. De kan tage alt fra 20 minutter til én time. Og det indebærer altså også, at du og din behandler lige kan nå at snakke om processen. 

9. Er det så det værd?

Helt overordnet er det. Det er meget forskelligt, hvor lang tid, der går, før du behøver at barbere dig eller få en ny tid efterfølgende (det er meget individuelt). For nogen kan der gå op til to måneder og andre mindre eller mere tid. 

Så måske kan du starte ud med at prøve det næste sæson, se om det er noget for dig, og så kan du se, hvor lang tid du kan gå uden at skulle tænke på, om du nu snart skal barbere dine ben igen. 

Læs meget mere om de forskellige former for hårfjerning i vores store guide om hårfjerning.

Kilder: Buzzfeed.comCosmopolitan.com 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori