Lækre æteriske olier
De lækre æteriske olier kan meget mere end bare at dufte dejligt. © Getty Images

10 lækre, æteriske olier – og hvad de er gode for

Olierne hjælper blandt andet på menstruationssmerter, træthed eller angst

13. marts 2020 af Helene Desirée Jørgensen

Æteriske olier kan mere end bare at dufte dejligt. De kraftige dråber har også alverdens gode egenskaber, der hjælper på en masse ting som for eksempel hudirritation og stress. Læs videre og bliv klogere på de skønne dråber. 

Hvad er æteriske olier?

Æteriske olier er koncentrerede, aromatiske planteekstrakter, der er udvundet fra blade, blomster, bark, rødder og frugt. Planter skaber naturligt disse olier, og de findes i plantens celler og kirtler, mens de udvindes fra skallen i frugter som citron og appelsin. 

Hvordan bruger du dem?

Æteriske olier kan bruges på mange måder, og det er forskelligt ud fra, hvilken olie der er tale om. 

Du kan bruge æteriske olier som aromaterapi, hvor du drypper et par dråber i en aromadiffuser og nyder den skønne duft i dit soveværelse, eller hvor end du har lyst til. 

En anden mulighed er, at du kan påføre olien på huden og nyde godt af dens egenskaber –  dog skal du huske at blande den op med en basisolie først som kokos -eller mandelolie. Et godt råd er altid at læse på pakken, hvordan den enkelte æteriske olie skal anvendes. 

10 forskellige æteriske olier og deres egenskaber

Vi har samlet 10 forskellige æteriske olier, som alle kan noget særligt. Måske du finder din personlige favorit, der passer lige til dig. 

1. Pebermynte 

Den er god til dig der: Har spændingshovedpine, stoppet næse eller skal fokusere.

Denne æteriske olie har en skarp og forfriskende mentolduft, som har en opkvikkende virkning, hvis du er træt i hovedet eller har hovedpine. Derudover er den supergod at bruge i et dampbad, hvis du er forkølet eller har forkølelsessymptomer. Du kan købe olien her

Æterisk olie med pebermynte
Æterisk olie med pebermynte © Holistichouse.dk

2. Lavendel

Den er god til dig der: Har svært ved at sove eller døjer med sår og forbrændinger. 

Denne æteriske olie har en aromatisk blomsterduft, som har en afslappende og balancerende virkning. Et tip er at dryppe lidt lavendel i et bad om aftenen, inden du skal i seng. Derudover kan du med fordel bruge olien på sår, solskoldninger og forbrændinger, da den også forbindes med heling og helbredelse af huden. Du kan købe olien her

Æterisk olie med lavendel
Æterisk olie med lavendel © Mimie.dk

3. Citron

Den er god til dig der: Døjer med uren og fedtet hud.

Denne æteriske olie har en ren, frisk og citrusduft, som har en opfriskende og sammentrækkende virkning, der samtidig stimulerer blodcirkulationen. De antibakterielle egenskaber gør olien egnet til især akne og bumser. Du kan købe olien her

Æterisk olie med citron
Æterisk olie med citron © Urtegaarden.dk

4. Salvie

Den er god til dig der: Har ømme muskler og uregelmæssig menstruation. 

Denne æteriske olie har en skarp urteduft og virker lindrende på muskler og benyttes især mod rygsmerter og særligt lændesmerter. Den regulerer hormonerne i kroppen, så den anbefales ved uregelmæssig menstruation og PMS. Du kan købe olien her

Æterisk olie med salvie
Æterisk olie med salvie © Godkarmashop.dk

5. Enebær

Den er god til dig der: Lider af angst, er forstoppet eller oppustet. 

Denne æteriske olie har en blød enebærduft og er kendt for at berolige nerverne og lindrer angst og nervøsitet. Derudover har den en rensende effekt på mave -og tarmsystemet hvis du for eksempel har spist overspist. Du kan købe olien her

Æterisk olie med enebær
Æterisk olie med enebær © Hedenhus.dk

6. Rosmarin

Den er god til dig der: Trænger til et energiboost eller vil pleje dit hår. 

Denne æteriske olie dufter af den klassiske rosmarinurt og dens opkvikkende effekt bruges til at hjælpe med dårlig hukommelse. Endnu en fordel ved olien er, at den har en plejende effekt på håret, da den hjælper med at opretholde en sund hovedbund og et skinnende hår. Du kan købe olien her.  

Æterisk olie med rosmarin
Æterisk olie med rosmarin © Mimie.dk

7. Fyrrenåle 

Den er god til dig der: Er stresset, syg eller elsker duften af træer og blade. 

Denne æteriske olie har en frisk forårsduft og fremmer din energi og humør, samtidig med at den øger blodgennemstrømmen. Derfor virker den mod ting som smertelindring, stoppet næse og dæmpelse af hovedpine. Du kan købe olien her

Æterisk olie med fyrrenåle
Æterisk olie med fyrrenåle © Urtegaarden.dk

8. Tea Tree 

Den er god til dig der: Lider af hudirritation eller vil styrke immunforsvaret.

Denne æteriske olie er kendt for at hjælpe på bakterier, hudproblemer, negle- og fodsvamp og forkølelsessår. Derudover er den også god som håndrens, men også naturlig deodorant, da olien går ind og bekæmper den bakterie, der forårsager svedlugten. Du kan købe olien her

Æterisk olie med tea tree
Æterisk olie med tea tree © Holistichouse.dk

9. Appelsin

Den er god til dig der: Er nedtrykt eller ofte bliver syg. 

Denne æteriske olie har en glædeskabende og opløftende effekt, som er god at bruge, hvis du føler dig ked af det. Derudover virker olien bakteriedræbende og anvendes ved en række sygdomme som blandt andet forkølelse og influenza. Du kan købe olien her

10. Ingefær

Den er god til dig der: Lider af transportsyge, hoste eller influenza.  

Denne æteriske olie har en varm og krydret duft, der kan bruges mod kvalme, hvis du for eksempel skal ud at køre eller sejle, men den bruges også imod klassiske vinter sygdomme, da ingefær har en antiinflammatorisk effekt. Derfor anbefales du at tage et ingefærshot, når du er syg. Du kan købe olien her

Æterisk olie med ingefær
Æterisk olie med ingefær © Hedenhus.dk

Æteriske olier – find den rigtige til dig

Udover de 10 æteriske olier som vi har fundet til dig, findes der alverdens forskellige slags. Du kan starte ud med at prøve en ad gangen og se, om den bliver et hit hos dig. 

Du kan også have flere olier, som du kan veksle imellem, alt efter hvilket humør du er i, eller hvad du har brug for. Ellers er det bare om at kaste dig ud i det.  

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.