Lav din egen hjemmespa
Hvem drømmer ikke om at hive et par dage ud af kalenden og tage på spa-ferie - eller bare gå i skjul et luksuriøst sted et par timer og forkæle krop og sjæl? Den slags er dog desværre ikke gratis, selvom det måske nok burde være det (for vores mentale helbreds skyld!). Men er din pengekiste er tom - eller du ikke har tid til at tage væk i flere dage for at pusle om dig selv - så kan du faktisk også få en spa-oplevelse derhjemme med meget få midler. Woman viser dig hvordan...
Før du går i gang
Hvis det skal lykkes dig at genskabe spa-feriefornemmelsen derhjemme, kræver det lidt planlægning.

Saml de produkter, du har brug for til din spa og læg dem parat - husk en kande med vand, gerne med et par citronskiver i, og en lækker vamset badekåbe, det bidrager til spa-stemningen.
Nu kan du gå i gang. Du kan enten tage den helt store tur, hvor du forkæler dig selv fra top til tå, eller du kan begrænse dig til en behandling eller to, hvis du ikke har tid eller lyst til mere.
Hjemmespa for kroppen
Det skal du bruge:
- Bodyscrub
- Æteriske olier efter eget valg eller bodywash
- Bodylotion eller kropsolie
- Evt. en hårmaske
Hvis du er virkelig entusiatisk, så kickstart din spa-for-hele-kroppen-oplevelse med at dyrke motion - enten en omgang hård træning, der gør din krop træt på den gode måde, eller en omgang yoga, der får dig ned i gear både mentalt og kropsmæssigt. Ellers gå direkte til kropsforkælelsen.

Lækker salt-scrub fra Karmameju - virker afspændende og foryngende på huden. 349 kr hos selfcareshop.dk
Er du så heldig at have et badekar, er det nu, du skal bruge det. Kom et par dråber æteriske olier efter dit valg i badevandet - æteriske olier kan købes i helsekost-butikker og alle har forskellige virkning (opkvikkende, afstressende etc), så vælg en, der passer til dit behov. Du kan også bruge en kropsolie i stedet. Olien i vandet blødgører huden, skaber velduft og spreder stemning, så de er idelle til en lang session i badekarret. Har du ikke et badekar, kan et langt, varmt brusebad også gøre jobbet. Mens du alligevel bader, kan du forkæle dit hår med en hårmaske, hvis du har tid og lyst (ja, hår taber også fugt og bliver trist og mat, hvis det ikke bliver plejet).

Korres Bodybutter - Japanese Rose. 139,50 kr hos ezzence.dk
Vil du afslutte din kropsbehandling med at give dine ømme punkter en kærlig hånd? Så giv dig selv en manicure eller en pedicure. Så er du som genfødt!
Hjemmespa for ansigtet
Det skal du bruge:
- Et vandfad
- Æteriske olier
- Dine almindelige hudpleje-produkter
- En ansigtsmaske
- En god, fed natcreme
Start med at rense dit ansigt fri for make-up og dagens snavs. Brug evt. en eksfolierende ansigtsscrub for at fjerne de døde hudceller, der gør huden grå og trist. Rens med vand.
Fyld et vandfad med lidt kogende vand - tilsæt evt. lidt et par dråber æteriske olier til vandet. Læn dig over vandfadet med en håndklæde over hovedet og hold ansigtet omkring 30 cm over vandet. Dampen skal føles behagelig, hvis den brænder, er temperaturen sikkert for høj - stop eller løft hovedet højere over vandfadet. Bliv siddende i dampen i 10 minutter, til porerne i din hud er åbne.

Så skal du have ansigtsmaske på. Sørg for på forhånd at vælge en maske, der passer til dinhud og dens behov.
Test dig selv: Hvilken hudtype har du?
Har du fedtet hud, så vælg en rensende maske, har du tør eller normal hud, så vælg en fugtende maske. Fordel masken over dit ansigt og læg dig ned og slap af i 10-15 minutter, mens masken virker. Læg evt. et par agurkeskiver eller fugtige vatrondeller på dine øjne; det køler og frisker.
Rensende muddermaske fra Mudd - 17 kr hos matas.dk
Rens masken af med lunkent vand og afslut med at friske ansigtet op med skin tonic eller ansigtsvand, alt efter hvad du bruger. Kom til sidst en god fed natcreme og din øjencreme på.