Kvinde tager pille
Er det multivitaminen? Er det D-vitaminen? Få svaret her© Getty Images

Her er kosttilskuddet, som hudterapeuten anbefaler, hvis du vil undgå urenheder

En ting er at pleje din hud udefra, men vidste du, at du kan pleje den effektivt indefra?

2. september 2021 af Ida Storm Frøslev Hansen

Selvom din hud er smuk på trods af ar, urenheder, bumser, mørke rande under øjnene og alt derimellem, betyder det ikke, at du ikke godt kan blive træt, når en ny urenhed dukker op lige præcis den dag, du skal ud med dit nye crush, til en vigtig jobsamtale, få taget billeder til takkekortet eller bare på en dag, hvor du faktisk ikke rigtig orker, at din hud bare ikke spiller. 

Alle os, der har kæmpet med urenheder kender til at købe sig fattig i produkter, men måske ikke få den effekt ud af det, vi havde håbet og drømt om, og det kan måske have noget at gøre med, vi ikke husker at pleje huden indefra. 

Men vidste du, at der findes et kosttilskud, der kan være en stor hjælp i kampen mod urenheder? Vi har talt med den seje og kloge holistiske hudterapeut Tina Lykkegaard, der i denne artikel vil fortælle dig alt om kosttilskuddet, der er en god soldat i krigen mod urenheder. 

Kvinde kigger i spejl
Er du klar til at pleje huden indefra i kampen mod urenheder?© Getty Images

Hvad er mælkesyrebakterier, og hvorfor er de gode for mig med uren hud?

Mælkesyrebakterier, der også bliver kaldt probiotika, er små, levende mikroorganismer, der levet i tarmene på os alle. Disse små organismer beskytter vores tarme mod dårlige bakterier, og stimulerer tarmenes bevægelser. Overraskende nok påvirker svækket fordøjelse, dårlig tarmflora og andre mave-problemer faktisk vores hud, og kan lynhurtigt ses på huden i form af urenheder, bumser og andre irriterende tingelingelater. 

Mælkesyrebakterier findes i fermenterede fødevarer, såsom surkål og kimchi og findes i drikkelse som kombucha, men det er ikke noget, de fleste af os får så meget af i vores kost. Derfor kan det være en rigtig god idé at tage mælkesyrebakterier i pilleform. 

Kvinde finder urenheder i spejlet
Der er få ting, der er så irriterende, som at vågne op til nye urenheder... Suuuk.© Getty Images

“Hvis du kun skal tage et kosttilskud, er det mælkesyrebakterien”

Kosttilskud kan være en jungle, og det kan være svært at finde hoved og hale i, hvad der giver mening for dig, og hvad der blot er penge ud af vinduet. Derfor spurgte vi Tina: Hvis vi døjer med urenheder, men kun vil tage ET kosttilskud, hvilken vil du så anbefale? Og til det svarede Tina: Mælkesyrebakterien!

Tina forklarer, at det lige præcis var mælkesyrebakterien, der startede Tinas rejse inden for kosttilskud (og vi skal hilse at sige, at Tina altså ved ALT om kosttilskud!). Pludselig kunne hun se en sammenhæng mellem huden og fordøjelsen, som hun derfor fik lyst til at dykke mere ned i. 

Mælkesyrebatkerier
“Hvis du kun skal tage en vitaminpille, er det mælkesyrebakterien”© Getty Images

Hvilke mælkesyrebakterier skal jeg spise?

Vi er alle forskellige, og det er vores tarme også. Tina forklarer, at de mælkesyrebakterier, der er gode for hende, måske ikke nødvendigvis er de, der er gode for dig. Derfor anbefaler hun at købe en bøtte, spise den, og næste gang købe et andet mærke for at rotere de gode bakterier. 

Tina tager de samme to til tre mærker, som hun har lært fungerer for hende, nemlig: Nani, Biosym og Udo's choice.

Hvornår skal jeg tage mælkesyrebakterierne?

Det er ikke helt ligemeget, hvornår du tager dine mælkesyrebakterier. For at få mest muligt ud af dem, er det nemlig en god idé at tage dem på tom mave. Da vil de nemlig hurtigt blive transporteret fra tarmene til mavesækken. 

Kvinde spiser pille
En god ide er at spise mælkesyrebakterierne inden sengetid.© Getty Images

Mælkesyrebakterier kan ikke gøre arbejdet alene 

Mælkesyrebakterier kan være en trofast soldat i krigen mod urenhederne, men den kan ikke kæmpe kampen alene. 

Tina understreger, at vi ikke skal tro at mælkesyrebakterier bare er et vidundermiddel, der kan løse alle vores hudproblemer fra den ene dag til den anden. Dog kan den have rigtig god effekt! Tina forklarer dog, at hvis vores generelle livsstil halter, vi føler os stressede eller ikke sover nok, kan mælkesyrebakterien dog ikke klarer ærterne på magisk vis. 

Kvinde spiser mælkesyrebakterie
Mælkesyrebakterier er en trofast soldat i krigen mod urenhederne, men den kan ikke kæmpe kampen alene. © Getty Images

5 gode mælkesyrebakterier

Som Tina har beskrevet, kan det være en god idé at skifte lidt mellem mærker. Derfor har vi her listet 5 virkelig gode mælkesyrebakterier op, som du med fordel kan skifte lidt imellem. 

1. Nani Præ + Probiotika

Denne mælkesyrebakterie er sindssyg smart! Den indeholder nemlig en specialudviklet delayed relase-funktion, der sikrer, at probakterierne først frigøres i tarmsystemet, og ikke alle mulige andre steder på dens vej ned i tarmene. Derudover indeholder kosttilskuddet hele syv forskellige mælkesyrebakterier og en kombination af præ- og probiotik, der skaber stabilitet og overlevelse i tarmene. Ikke dårligt, ikke dårligt!

Du kan købe dem her til 288 kroner. 

1. Nani Præ + Probiotika
Nani Præ + Probiotika.© tinalykkegaard.dk

2. Pharma Nords høj-dosis mælkesyrebakterier

Hvis du ikke er så vild med at tage piler, er dette måske mælkesyrebakterien for dig. De er nemlig lette at sluge, da de er små, glatte og har en genial synke-venlig form. De her er virkelig gode at tage med, hvis du skal ud at rejse, fordi de er så små. Grundet størrelsen skal du dog også tage nogle stykker om dagen – faktisk hele tre styks. 

Køb dem her til 189 kroner. 

Pharma Nords høj-dosis mælkesyrebakterier
Pharma Nords høj-dosis mælkesyrebakterier.© Pharmanord.dk

3. NDS Probiotic classic

Mælkesyre i pulver-form? No problemo! Dette pulver, der skal opløses i vand og drikkes, indeholder (gode) bakterier fra hele 14 bakteriestammer. Du tager en teske, rører den op i koldt vand og venter derefter 15 minutter med at drikke den. Voila! Så er der gode bakterier til dig. 

Den koster 254 kroner, og kan købes her

NDS Probiotic classic
NDS Probiotic classic.© Netspiren.dk

4. Udos Choice High-bifido 

Hvis du kan mærke, at dine tarme trænger til en ven i nøden, så er det denne mælkesyre-udgave fra Udo, du skal kaste dig over. Det er et meget stærkt mælkesyrebakterie tilskud og er ideelt, hvis du har brug for at give din tarmflora en ekstra hånd. 

De koster 384 kroner her

Udos Choice High-bifido
Udos Choice High-bifido.© Netspiren.dk

5. Hudpakken fra Nani

Vil du gå all in på bedre hud? Så kan det være, det er Tina Lykkegaards hudpakke, du skal lægge i kurven ind på hendes fine shop. Her får du nemlig komplet pleje og beskyttelse af huden indefra med udvalgte urteekstrakter og bær kombineret med multi food state vitaminer samt mineraler i en færdigpakket løsning: DET er altså smart og nemt!

Pakken koster 478 kroner, og du kan købe den her

Hudpakken fra Nani.
Hudpakken fra Nani© tinalykkegaard.dk

Kilde: Tinalykkegaard.dk

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide