Kvinde med brune øjne lægger øjenskygge
Du kan bære alle farver – men nogle er særligt flotte til bestemte øjenfarver.© Getty Images

Disse makeup-farver går ekstra godt til din øjenfarve

Har du blå øjne? Så vil en brun mascara klæde dig

20. maj 2021 af Woman

Øjenskyggepaletter ser så indbydende ud, når de ligger der og byder sig til med alle deres farver. Og du er sikkert ikke den første, der er blevet lokket til at købe en, blot for at finde ud af, at farverne slet ikke klæder dig. 

For nej – det vigtigste er ikke, at du matcher din øjenskygge med dit tøj; passer den ikke til din øjenfarve, kan det i nogen tilfælde få dig til at se syg og bleg ud – hvorimod den helt rigtige øjenskygge kan få dig til at stråle (endnu mere, end du gør i forvejen).

Hvilken øjenskygge passer til dig?

Men hvordan finder du den rette kulør til din øjenfarve? Der findes et hav af forskellige øjenskygge farver, og det kan være en jungle at finde rundt i, hvad der passer særligt godt til din øjenfarve. Derfor har vi guiden klar!  

Læs med og lær, hvilken øjenskygge der passer til blå, grønne og brune øjne. 

Øjenskygge til blå øjne

Nude øjenskygge til blå øjne
Nude-farver er smukt som øjenskygge til blå øjne.© Getty Images

De bedste øjenskygge-farver til blå øjne: Er brun, guld, kobber, bordeaux eller nude farver ovre i det brune eller ferskenfarvede. De varme farver er en god kontrast til den kølige tone i din øjenfarve og får dine øjne til at poppe frem – på den flotte måde.

Øjenskyggepalette med farver, der er gode til blå øjne, kan købes her.

Øjenskygge til blå øjne
Denne palette fra Rimmel med brune og gyldne farver passer perfekt til blå øjne.© Matas.dk

Undgå: At bruge en blå øjenskygge – den drukner dine smukke øjne fuldstændigt!

Eyeliner: Brun eyeliner fungerer bedst til blå øjne. Den traditionelle sorte eyeliner vil tage fokus væk fra dine øjne – derfor er det bedre med en mørk eller brun eyeliner. Du kan også bruge en mørk øjenskygge til at tegne linjer med i stedet for en blyant eller en flydende eyeliner. Så bliver dit look mere udtværet og mindre skarpt.

Mascara: Brug en brun eller brun/sort mascara. Den brune farve vil åbne dine øjne uden at tage opmærksomheden væk fra øjenfarven. Hvis du kan slippe af sted med sort mascara, skal du være sparsom, hvis du stadig ønsker fokus på de blå øjne. Undgå for enhver pris den tilbagevendende blå mascara...

Øjenskygge til grønne øjne

Ferskenfarvet øjenskygge til grønne øjne
Blomme- og ferskenfarvede nuancer er super flotte som øjenskygge til grønne øjne.© Getty Images

De bedste øjenskygge-farver til grønne øjne: Er violette og blommefarvede nuancer – de er komplementærfarven til grøn, så det fremhæver virkelig dine øjne. Bronze, guld, fersken og abrikos-farvet er også gode til at understrege og fremhæve din øjenfarve.

Øjenskyggepalette med farver, der er gode til grønne øjne, kan købes her

Øjenskygge til grønne øjne
Her får du en palette med øjenskygger, der passer perfekt til grønne øjne.© Magasin.dk

Undgå: Grønne øjenskygger – de drukner din smukke øjenfarve. Kølige farver som sølv, blå, hvid og pasteller gør heller ikke noget godt for dine øjne.

Eyeliner: Når det kommer til eyeliner, så prøv en mørkebrun nuance. Sort eyeliner vil ofte være for hårdt. Til særlige lejligheder kan en fancy guld- eller bronze-farvet eyeliner være rigtig flot.

Mascara: Sort eller brun mascara er bedst, men vær sparsom med den helt sorte.

Øjenskygge til brune øjne

Mørk øjenskygge til brune øjne
Der er ikke de farver, som ikke klæder brune øjne – det gælder også eyeliner.© Getty Images

De bedste øjenskygge-farver til brune øjne: Er – mange! Tillykke, du er virkelig heldig, for dine nøddebrune øjne kan klare næsten hele regnbuen. 

Jordfarver er selvskrevne favoritter til et naturligt look; derudover duer alle lyse farver + grøn, guld, brun, blå, grå og lilla. Tænk især på at vælge den kølige udgave af farven; det giver en god kontrast, så dine øjne virkelig står frem.

Øjenskyggepalette med farver, der er gode til brune øjne, kan købes her

Øjenskygge til brune øjne i forskellige farver
En palette med forskellige farver øjenskygge er perfekt til dig med brune øjne.© Cdon.dk

Eyeliner: En sort eyeliner fungerer pænt sammen med brune øjne. Den giver dig et dramatisk udseende og fremhæver dine øjne. Du kan også vælge en mørk eyeliner i en nuance, der matcher din øjenskygge, hvis du vil have et mere diskret look. For eksempel vil marineblå komplimentere en blå øjenskygge godt.

Mascara: Brug sort mascara til at åbne øjnene, mens du fremhæver deres varme tone.

Generelle tips til din øjenskygge

  • Har du virkelig slået dig løs med farveladen på øjnene? Så hold blush og læbestift neutralt – ellers kommer du til at se for malet ud.
  • Brug primer på øjenlåget, før du lægger øjenskygge – det vil få skyggen til at blive siddende og holde i længere tid.

Øjenskygge til din hudfarve

Husk! Nogle af de nævnte farver, vil måske ikke passe til dig, selv om de står nævnt under din øjenfarve.

Det handler nemlig ikke kun om din øjenfarve, men også om din hudfarve og om den nuance, du har valgt. Du bliver nødt til at eksperimentere for at finde ud af, hvad der virker for dig.