Kvinde med tøj
© iStock, H&M

11 sandheder, du kender, når 80% af din garderobe er fra H&M

Udsalg i H&M er din favorithøjtid

28. februar 2018 af Maria Rothmar
1. Én ting står fast på din ønskeliste hvert eneste år til jul og til din fødselsdag: Gavekort til H&M. Du kunne selvfølgelig også bare ønske dig kontanter, men der er noget helt særligt ved et betalingsmiddel, du SKAL bruge der.

2. Selvom du føler dig enormt unik i din nye, broderede sweater med kun ét ærme, så render du ind i mindst tre andre på jobbet med den samme trøje. Fordømt!


3. Du skal bare lige ind og kigge en gang om ugen. Det koster jo ingenting. Bortset fra, at det gør det alligevel altid.

4. Du ejer 62 par øreringe. Og det dyreste par har kostet 129,95.

5. Udsalg i H&M er din favorithøjtid! (Jo, det er en højtid) Bonen lyder på et par stiletter, en frakke, tre par øreringe, et par jeans, to kjoler, en øjenskyggepalet og en bh. Totalt: 432,50.

6. Den allerbedste kompliment, du kan få fra andre kvinder, er når de komplimenterer din nye H&M-top med ordene: “Nej, hvor er den fed! Er det ikke den fra (indsæt selv dyrt designermærke her)?”

7. Du tager aldrig til fest (eller bare i byen med veninderne) uden liiige at kigge forbi for at scoute et nyt outfit. Eller i det mindste en top. Og en lipgloss. Og måske et par øreringe?

8. Du har mindst fire par sko, som du købte, fordi de var pissefede og vanvittigt billige, men som du kun har gået med én gang, fordi de får flere af tæerne til at sove og klemmer gevaldigt over fodryggen.

9. Selvom du elsker H&M, så har du da også lidt designertøj i klædeskabet. For eksempel et par bukser fra H&M x Versace, en silketop fra H&M x Isabel Marant og en blazer fra H&M x Balmain.

10. Du kan ikke tage ud at rejse uden også lige at tjekke den lokale H&M. Det KUNNE jo være, at de havde noget fedt, som ikke var på de danske hylder! Og så ender du alligevel med at købe den blazer, du allerede havde kig på i Rødovre Centrum...

11. Du har decideret ondt af folk, der kun kan få ét stykke tøj for et shoppingbudget på 1.500 kroner. Hvorfor går de ikke bare i H&M?

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori