article 20623
article 20623 © woman.dk

Britney vil lave badetøj til mænd

Mænd laver så mange mode-fejl, mener Britney - og det vil hun råde bod på

12. august 2005 af Woman

Af: Mette Andrea Boesgaard

Det er kun en måneds tid siden, at Britney Spears annoncerede, at nu ville hun til at lave ventetøj, for hun kan ved sin død ikke forstå, hvorfor den slags ikke kan være lidt smartere! Og nu har den geskæftige sangerinde / skuespiller / parfume-skaber så fået endnu en strålende ide i samme boldgade: Hun vil lave badetøj til mænd!

- Jeg elsker at designe, og med mænd er råderummet så meget større, for de laver så mange mode-fejl, siger Britney.

Vanen tro hævder popprinsessen, at hun allerede har et hav af ideer til sin mande-strandtøjs-kollektion, så det er bare et spørgsmål om at få dem ført ud i livet. 

Tja, ideerne har hun tilsyneladende længe haft, men vi venter nu stadig på at se frøkenens mange designer-tiltag gjort til virkelighed... Og i mellemtiden kan vi jo så undre os lidt over, om det mon i virkeligheden bare graviditetshormonerne, der sætter Britney griller i hovedet? Eller om hun mon vitterligt er så desperat for penge, som rygtet siger, at hun er nødt til at tænke kreativt for at få lidt ekstra på kistebunden?

Læs mere:

Læs mere fra samme kategori