article 20951
article 20951© woman.dk

Designere laver McDonalds-uniformer

Burgerkæden beder P. Diddy og Tommy Hilfiger om hjælp til at blive trendy

7. juli 2005 af Woman

Af: Mette Andrea Boesgaard

McDonalds

 

gør skam, hvad de kan, for at blive lidt mere trendy ? og nu vil rygtet vide, at deres seneste tiltag er et re-design af de ansattes uniformer. For at få hjælp til det projekt, har kæden kontaktet en håndfuld af de hippeste streetwear-designere ? for eksempel Tommy Hilfiger, rapperen P. Diddy, der også står bag kollektionen Sean John, hip-hop pladeproducenten og indehaveren af Phats Fashion Russell Simmons, og rap-producenten Damon Dash, som står bag tøjserien Roc-A-Wear.

- Vi mener, at de ansatte i restauranterner er McDonalds ambassadører, og det her er en fantastisk lejlighed til at have personaleuniformer, der viser det. Det ville nemlig skabe designs, som personalet er stolte af at bære - ikke kun i restauranten men også udenfor, siger McDonalds talsmand Bill Whitman.

Mon dog den noget ambitiøse plan lykkes? Sikkert er det i hvert fald, at ingen af designerne endnu har påtaget sig den hårde opgave.