Du må gerne give brugt tøj i julegave

Genbrug er guld! Også når det ligger under juletræet. En ny undersøgelse viser, at second hand-gaver er accepteret

11. december 2014 af Allan Brodersen & Jane Hansen

Det er slet ikke så pinligt at forære en brugt sweater eller en vintage designertaske, der har allerede har haft sin debut. Second hand-gaver er nemlig i endnu højere grad accepteret under juletræet, viser en helt ny undersøgelse fra Trendsales.

Ud af de 2.500 adspurgte Trendsales-brugere kan 85 procent af dem finde på at købe deres julegaver second hand, og det er en stigning på ti procent i forhold til samme undersøgelse i 2012.

Trendsles oplever, at second hand tendensen er utrolig populær blandt danskerne, og flere vælger second hand, når årets julegaver skal købes.

Fordelene ved second hand er, at der er penge at spare på brugte ting, men bestemt også på andres fejlkøb. Du kan sagtens være heldig at finde de dyre vinterstøvler, din økonomi tvinger dig til kun at drømme om eller måske finde en endnu en vinterjakke, som du godt kan tillade dig at købe, fordi den ikke ripper din konto. Hvis outfittet skal løftes med lækkert tilbehør, kan du gøre et kup ved at købe lækre second hand accesories. Det er værd at holde øje - det kan være, der gemmer sig lækre sager, som fortjener en plads på din ønskeseddel.

Du kan shoppe dine second hand-julegaver på Trendsales.dk.