Få personlig hjælp af en skønhedsekspert, OG støt kræftramte kvinder

1. september kan du komme til et arrangement i Magasin, som gør dig smuk både indeni og udenpå

11. august 2016 af Maria Rothmar

13 førende skønhedseksperter, blandt andet fra Costume, sidder klar til at finde frem til alt det, der gør lige præcis dig til den smukkeste udgave af dig selv. Det gør de, når Magasin på Kgs. Nytorv torsdag den 1. september slår dørene op for Beauty Experts Day.

Eksperterne er tilknyttet hver deres skønhedsmærke i Magasins parfumeafdeling, hvor de vil indvie dig i alle deres skønhedshemmeligheder. Du får også en mini-makeover og selvfølgelig en fantastisk goodiebag!

Formålet med dagen er både at tilbyde dig det ypperste indenfor professionel skønhedshjælp, men også at hjælpe kvinder, der er ramt af kræft. Overskuddet fra dagens billetsalg går nemlig til organisationen Look Good Feel Better, der giver gratis skønhedskurser til kvinder under kræftbehandling. 

Kvinderne har ofte mistet både hår, vipper og bryn, ligesom huden lider under behandlingen. På kurserne møder de andre i samme situation, og de lærer både at pleje deres hud og lægge en smuk makeup, så de kan genkende sig selv igen.

Billetterne til dette fantastiske arrangement koster 295 kr. Alle billetindtægter går ubeskåret til den gode sag, og Magasin Fonden fordobler endda beløbet, så indsamlingsmålet på 100.000 kr. kan nås. 

Lykkes det, vil 400 kvinder på ventelisten få tilbudt en plads på et Look Good Feel Better-kursus.  

  • Hvor: Magasin Kgs. Nytorv, Kongens Nytorv 13, København
  • Hvornår: Torsdag den 1. september 2016
  • Tidspunkt: Book din tid mellem klokken 10-16 (hver aftale varer 20 minutter)
  • Pris: Billetterne koster 295 kr. og alle indtægter går direkte til Look Good Feel Better
  • Klik her for at bestille billetter

Du vil (garanteret) også kunne lide