Barbie og modebrandet Moschino har sammen skabt en moderigtig Barbie i Moschino-tøj fra top til tå. En fin nyhed, som mange Barbie-elskere sikkert vil sætte pris på, men det, der har fået mest opmærksomhed, er noget helt andet.
For første gang i de 56 år, som Barbie har eksisteret, er der nemlig en Barbie-legende dreng med i reklamen for dukken. Tidligere på året kom Mattel, som laver Barbie, også med en anden nyhed – en Barbie, der kunne bruge flade sko.
Se videoen med drengen her:
‘Moschino Barbie’ er produceret i 700 eksemplarer, som bliver solgt med otte stykker Barbie-størrelse-tilbehør fra den nye ‘Moschino Barbie-kollektion’.
Da dukkerne blev sat til salg i sidste uge for omkring 1000 kr. stykket, blev de revet væk på under en time. Til gengæld er der stadig ting i menneskestørrelse tilbage at købe fra kollektionen.