article 20885
article 20885© woman.dk

Køb Britneys graviditetstest

Ja, du kan faktisk byde på den pind, Britney har tisset på!

4. maj 2005 af Woman

Af: Mette Andrea Boesgaard

Alene det, at en genstand har været i berøring med en berømthed, er nok til at skaffe den lykkelige finder et betragteligt beløb i lommen, og kun få ting er i højere kurs end ting, der engang har været i nærkontakt med Britney Spears. Det kan derfor næppe komme som en overraskelse, at den graviditetstest, der viste Britney og kæresten en gang for alle, at de skulle have barn, nu er dukket op på det frie marked.

Det er flere måneder siden, at den canadiske radiostation The New Hot 89.9 erhvervede den ombejlede graviditetstest gennem en "forbindelse" på et hotel i Los Angeles, hvor Britney og Kevin Federline overnattede i vinters. Den positive test blev fundet i en skraldespand på parrets badeværelse og solgt til radiostationen. I respekt for parret har de opbevaret testen, til den officielle annoncering af Britneys og Kevins lykkelige omstændigheder.

Nu er testen så blev købt af online-casionetGoldenPalace.com, der er kendt for at købe mystiske ting på eBay og sælge dem igen for at donere overskuddet til velgørenhed. Og sådan skal det også gå Britneys graviditetstest. Goldenpalace.com oplyser nemlig, at overskuddet fra salget af graviditetstesten skal gå til Candlelighters Childhood Cancer Foundation, som støtter børn med kræft og deres familie, og The Easter Seal Society, som hjælper børn med fysiske handicap.

Historien melder dog ikke noget om, hvor og hvornår interesserede købere kan melde deres bud.

Læs mere:

Køb Britneys bryllupsundertøj
Køb Britneys gennemgnaskede tyggegummi 
Læs historien om Paris' plakat, der endte til salg på internettet
Se GoldenPalace.coms mange andre sære køb