article 20356
article 20356© woman.dk

Køb en bid af Prinsesse Dianas bryllupskjole

En håndfuld stofrester er til salg på E-bay for 12 millioner kroner

3. juni 2005 af Woman

Af: Mette Andrea Boesgaard

e-Bay har gjort det igen ? det amerikanske auktions-site, der er kendt for at huse alt fra skønne vintage designer-kjoler til Britneys gennemgnaskede tyggegummi, har endnu en opsigtsvækkende auktion i gang. For tiden kan man nemlig byde på dele af selveste afdøde Prinsesse Dianas bryllupskjole. Man skal dog have pengepungen i orden, for at gøre sig håb om at blive den lykkelige indehaver af kjole-delene: Startprisen er hele 2 millioner dollars (12 millioner kroner)!

Sælgeren er en vis Gavin Young, der hævder, at han fik stofresterne fra sine forældre. De kom i besiddelse af de famøse tøjstykker fra den royale brudekjole, fordi de passede London-designeren Elizabeth Emmanuels børn. Hun var kvinden bag Dianas bryllupsskrud og stofresterne var ganske enkelt en gave for veludført arbejde.

De fem stykker silke og blonder er indrammet sammen med et garanti-bevis fra Elizabeth Emmanuel og en tegning af den berømte kjole ? og ifølge sælgeren har selv eksperter bekræftet, at det her virkelig er the real thing.

Gavin siger dog også, at man ikke skal lade sig skræmme af den høje pris ? den er nemlig til at forhandle om.

- Det er muligvis de mest eksklusive og utvivlsomt de mest unikke royale minder, som nogensinde kommer fra England. Hvis jeg bliver tilbudt den rette pris, ville det være dumt af mig ikke at sælge. Det kommer an på, hvem der vil købe, siger sælgeren.

Se auktionen (og deltage i den?)