Hmm... den blå kjole er flot. Og den lyserøde taske er flot. Men kan de to farver sættes sammen?
Sker det jævnligt, at du står foran spejlet og overvejer dette eller lignende spørgsmål? Og ender det som regel med, at du skifter en af tingene ud med en sort, hvid eller beige beklædningsgenstand – bare for at være på den sikre side? Så er du, som vi danske kvinder er flest: Dødkedelige når det kommer til farver!
Men stærke kulører kan altså sagtens kombineres! Du kan skabe de mest fantastiske, iøjnefaldende og personlige outfits ved at lege lidt med paletten – og så kan du samtidig være helt sikker på, at du ikke ligner alle de andre sorte, hvide og grå mus, der er bange for at skille sig ud fra mængden.
Hvilke farver er det så, der kan sættes sammen – og hvilke kan absolut ikke? Scroll ned og få den simple guide til multi-kulørte outfits. I videoen herunder kan du først se, hvilke modetrends, du skal kende, i 2020.
Farvecirkel – grundlæggende farvelære
Allerførst er vi nødt til at understrege, at der ikke findes nogen skudsikre regler for, hvilke farver der passer sammen. Selvom en kombination i teorien er en rigtig skidt idé, kan den sagtens se fantastisk ud på nogen. Og omvendt: Selv om noget ser godt ud på papiret, kan du stadig kaste et kritisk blik på det i spejlet, før du tager til fest.
Der findes dog visse grundregler inden for farvekombinationer, som det er en rigtig god idé at sætte sig ind i.
Til at begynde med kan det være en hjælp at bruge den gode gammeldags farvecirkel – eller farvehjulet, som det også bliver kaldt – som guide (hvem skulle have troet, at billedkunst-timerne nogensinde skulle vise sig nyttige?). Den er et fantastisk garderobe-værktøj, som enhver fashionista burde montere på indersiden af sine skabslåger.
Det er sådan her, den ser ud:

Fire simple huskeregler til mix af farver
Farvecirklen er faktisk ikke særlig svær at bruge – du skal bare huske disse fire simple regler:
- Farver, der ligger lige ved siden af hinanden, går godt sammen (for eksempel blå og lilla, rød og orange)
- Farver, der ligger i en 90 graders vinkel fra hinanden på hjulet, går godt sammen (for eksempel orange og grøn, cyan og lilla)
- Farver, der ligger modsat hinanden, går godt sammen (for eksempel rød og cyan, magenta og grøn)
- Tre farver, der ligger i 'T-form', komplementerer hinanden godt (for eksempel rød, cyan og lilla)
Brun, sort, grå og hvid er neutrale farver, som du kan sætte sammen med stort set alt – men pas alligevel lidt på med den sorte; udtrykket bliver hurtigt meget skarpt, hvis du sætter den sammen med en vild farve. Brun og grå er lidt blødere og giver ofte bedre resultater sammen med pang-farver.
Outfits i samme toner
En stensikker måde at kombinere farver på er ved at gå med tone i tone-look'et – samme farve, bare i flere nuancer – i følge farvecirklen kan du altså sagtens tage en lyseblå nuance og sætte den sammen med en lidt mørkere blå. Resultatet er et elegant og afdæmpet look, som alle kan lave uden at gå galt i byen.

Man skulle tro Kylie Jenner havde kigget på farvecirklen, da hun sammensatte det her outfit. De brune-orange toner står perfekt sammen.
© Wenn
Smukke Leighton Meester er også god til at mikse farver i samme nuancer, hvilket kjolen i de blå nuancer er et godt eksempel på.
© WennFarver, der ligger ved siden af hinanden i farvecirklen
Farver, der ligger ved siden af hinanden, er den næst-letteste kombination, hvis du er nybegynder i at kombinere farver. Se bare på de her smukke celebrities der i den grad formår at skabe et flot, farverigt look:

Orange og gul ligger lige ved siden af hinanden i farvecirklen, og derfor fungerer Vanessa Hudgens look helt perfekt. Den orange øjenskygge står knald godt til den flotte, gule kjole.
© Wenn
Smukke Emma Stone kombinerer også to farver, der ligger ved siden af hinanden i farvecirklen. Resultatet er et stilet, farverigt outfit.
© WennFarver i farvecirklens 90 graders-regl
Her er stjernerne hoppet i farver, der ligger i en vinkel på 90 grader for hinanden. Det er lidt mere modigt, for nu er vi ude i farver, der er ret forskellige. Men det får virkelig kulørerne til at poppe!

Sarah Jessica Parker har altid været god til at kombinere farver. Her er hun i rollen som Carrie Bradshaw iført blå kjole og med pink taske i hånden. Super 90 graders kombination!
© Wenn
Kate Hudson viser på fornemmeste vis, hvorfor 90 graders reglen bare holder. Kombinationen af det lyseblå outfit og den grønne taske ser supergodt ud. Og så topper hun den endda med en rød neglelak!
© WennFarver, der ligger over for hinanden i farvecirklen
To farver, der ligger lige overfor hinanden, er vel nok den mest modige af alle farvekombinationer, for farverne er diamentrale modsætninger. Til gengæld får du virkelig gjort farven (og dig selv) iøjenfaldende med denne kombination. Og det ser altså også brandgodt ud!

Rita Ora er generelt ret god til det der med at gå i farver! Her er det håret, der står i skarp kontrast til outfittet. Orange og blå ligger lige overfor hinanden i farvecirklen, og Rita lykkedes i den grad med sammensætningen!
© Wenn
Den altid stilfulde Eva Mendes har her valgt at mikse to farver, der ligger overfor hinanden i farvecirklen: Lyserød og grøn. Det har resulteret i et flot, men stadig afdæmpet look, som klæder hende godt!
© WennHvilke smykker passer til farven?
Hvis du er i tvivl, om du skal have guld- eller sølvsmykker på til dit outfit, er huskereglen følgende:
- Guld-accessories ser fantastiske ud sammen med varme farver
- Sølv-accessories er bedst til kolde farver
Men guld til kolde farver og sølv til varme farver skaber altså også flotte kontraster. Og du kan også mixe dine smykker, så du både bærer guld- og sølvsmykker. Intet er sikkert – det handler om, hvad DU kan lide!
Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.