Woman
Woman © woman.dk

Mænd skal vise kønshår til vinter

I hvert fald hvis de hopper på Dolce & Gabbanas sidste dille!

31. august 2005

I årevis er jeans til piger krøbet længere og længere mod syd på den kvindelige anatomi, og mandejeans har også fulgt ganske godt trop. Men når efteråret falder på, lader det til, at mændenes jeans skal falde til hidtil uhørte dybder - i hvert fald hvis det står til modehuset Dolce & Gabbana. Deres nye efterårskollektion 2005 byder nemlig på jeans, der sidder så lavt, at mændene (såfremt de ikke fjerner deres hår) viser kønsbehåring over linningen!

De frække jeans fik ikke synderlig opmærksomhed, da de blev vist på catwalken af hårfrie mandlige modeller - men nu er de dukket op reklamer, hvor modellernes kønsbehåring tydeligt titter frem over kanten med lidt af et ramaskrig til følge. For kan man overhovedet det? - altså vise sine kønshår i fuld offentlighed?

Bøsseparret Domenico Dolce & Stefano Gabbana synes, at hvis man er ung og hip, så kan man godt. Men hvad mener du? Er det dybt forargeligt eller superhot?

Læs mere fra samme kategori