Zero Feel sloggi
Den bøjlefri bh fra Zero Feel-kollektionen. © Sloggi

Populært undertøjsmærke vil frigøre kvindekroppen endnu mere

I 2023 vil de være fuldkommen bøjlefri for at hylde den naturlige silhuet

10. marts 2020 af Rie Louise Kirkebjerg

Smerten, når en (lidt for lille) bøjle-bh borer sig ind i siden på dig, kan være svær at beskrive. Har du nogensinde udsat dig selv for at gå med en bh, der ikke er behagelig at have på?

Noget tyder på, at Sloggi, undertøjsmærket der har mere en 40 år på bagen, har stillet sig selv netop det spørgsmål, for brandet har nemlig meldt ud, at de i 2023 har en mission om at blive fuldkommen bøjlefri. 

Sloggi, som allerede er kendt for sin komfort og indsats for at klæde os kvinder på uden irriterende syninger og sømme, ønsker på den måde at frigøre kvindekroppen endnu mere og hylde den naturlige silhuet. Vi er fans!

Ny kollektion skal tilpasse sig mange kvindekroppe

Udover Sloggis nye mission om at kreere lingeri, der er fuldstændigt bøjlefrit, har de også lanceret en fortolkning af dette forårs “one size”-trend med den nye kollektion Go Allround. 

Den er skabt i så stretchbart og fleksibelt et materiale, at kollektionen uden besvær tilpasser sig kvindekroppe i størrelsen XS til L. Go Allround (som består af body, trusse og bh-top) frigører  kvinder fra alle overvejelser om komfort og størrelse ud fra tankegangen easy sizing, easy life.

Go Allround  sloggi
Den nye Go Allround passer alle kvinder fra XS-L. © Sloggi

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori