article 20172
article 20172 © woman.dk

Rens dit eget tøj derhjemme

Køb en sammenklappelig rense-maskine til hjemmebrug

2. november 2005 af Woman

Af: Mette Andrea Boesgaard

Du kender sikkert scenariet ? du er faldet for den lækreste nye kjole, men ak! skidtet er sart og kan kun tåle at blive renset? Og hvad skal man så ? købe den og betale en formue for at få den renset, hver eneste gang man har haft den på? Eller droppe den dejlige kjole for evigt?

Nu er der kommet en tredje mulighed: Køb kjolen ? og en maskine, så du kan klare rensningen hjemmefra! Whirlpool har nemlig netop lavet en vidunder-hjemmerensningsmaskine ved navn Prêt-â-Porter; den kan ganske vist ikke fjerne pletter, men den kan friske tøjet op, så det ser rent ud og dufter dejligt.

Maskinen minder mest af alt om et transportabelt, sammenklappeligt klædeskab ? den måler 82,5 x 30,5 cm, og er 25,4 cm i højden, når den er foldet sammen og 1,45 cm i højden, når den er slået op. Tilmed har den hjul under neden, så du kan let stoppe den ind under sengen, når du ikke lige bruger den. Ved hjælp af damp og varme fjerner den bakterier og lugte som for eksempel sved og røg fra dit tøj, samtidig med at den glatter tøjet ud.  Den er perfekt til at bruge med uld, silke og syntetiske stoffer. Og så er den i tilgift miljøvenlig, for den bruger ingen kemikalier, kun vand og varm luft til at friske tøjet op!

Prêt-à-Porter kan købes hos Elgiganten (se nærmeste forhandler på www.elgiganten.dk) for 3995 kr.

Læs mere fra samme kategori