© Getty Images

6 tips til at beskytte dit tøj, når du smider det i vaskemaskinen

Det er surt, når din dyre bluse fnulrer. Se her, hvordan du gør din garderobe langtidsholdbar

14. november 2014 af Woman

1. Del tøjet op i farver

Det kan være fristende at slå flere farver sammen, når du endelig tager dig sammen til at fylde vaskemaskinen. Men glem det, hvis din hvide skjorte skal forblive hvid i stedet for en ubestemmelig nuance af grå.

2. Vend vrangen ud 

Inden du smider klunset i maskinen, kan du med fordel vende vrangen ud på hele molevitten. På den måde bevarer ydersiden af tøjet sit lækre look længst muligt.

3. Læs vaskeanvisningen 

Måske tror du, at du er verdensmester i tøjvask, men tjek alligevel lige vaskeanvisningen i tøjet. Forkert vask kan aflive din yndlingskjole.

4. Vask ved 15 grader

Jeans, trøjer, sokker og skjorter kan du med fordel vaske ved 15 grader. Så skåner du både tøj og miljø. Brug et vaskemiddel, der er udviklet til vaske ved lave temperaturer.

5. Vær forsigtig efter vask

Ikke alt i din garderobe kan tåle samme behandling, når du haler det ud af vaskemaskinen. Tjek derfor mærket i tøjet for at se, hvordan du skal tørre og eventuelt stryge det.

6. Tænk, før du køber

Hvis du ved, at håndvask ikke er dig, er der ingen grund til at gå målrettet efter silke. Spar derfor dig selv for ubehagelige overraskelser ved at tjekke vaskeanvisningen, inden du køber tøjet med hjem.

Kilde: Ariel.dk

Bragt første gang i Woman nr. 150

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.