Kvinde der har ørering på
Vælg altid øreringe, der passer til din ansigtsform. © Getty Images

Sådan renser du betændelse ved øreringe

Få også svaret på, hvilket øreringe der passer til din ansigtsform!

30. marts 2019 af Julie Schrøder Kristensen & Amalia Kristiansen

Gør som stjernerne, og fremhæv dine allersmukkeste ansigtstræk ved at vælge de øreringe, der passer præcis til din ansigtsform.

Følg Womans guide, der gør det lettere for dig at fremhæve dine fantastiske kindben, smukke kæbelinje eller feminine hage. 

Vi giver dig også guiden til, hvordan du renser betændelse ved øreringe væk. Det kan være nyttigt at vide, for det er slet ikke rart!

Sådan finder du din ansigtsform

Træk håret tilbage med et pandebånd eller en hårbøjle, så din pande er blottet. Grib din make-up-pung og find så en læbestift. Stil dig foran et spejl, og begynd at tegne dit ansigts silhuet op på spejlet med læbestiften. Voilà!
Forskellige ansigtsformer til øreringe
Find din ansigtsform, så du får de bedste øreringe til dig. © Getty Images

Farverige øreringe til oval ansigtsform

Kendetegnene ved den ovale ansigtsform er, at panden er bredere end hagen, og hårgrænsen er blød og rund. Hvis du har et ovalt ansigt, er du en af de heldige. Piger med ovale ansigter kan nemlig slippe afsted med det at bære de fleste øreringe.

Brug især runde og bløde former – perler, dråbeform og ovale øreringe. Trekantede øreringe ser fantastiske ud til et ovalt ansigt.

Du kan med fordel undgå ekstremt lange øreringe, der kan få dit ansigt til at se meget aflangt ud.

Nubia color big øreringe fra Maanesten. De kan købes her.

Øreringe fra Maanesten
Nubia color big øreringe fra Maanesten © Maanesten.com

Øreringe til en rund ansigtsform

Kendetegnene på det runde ansigt er runde kinder og rund hage. Ansigtet er ofte lige så bredt, som det er langt.

Brug især lange, slanke øreringe, der får dit ansigt til at se mere smalt og aflangt ud. Ovale og dråbeformede hængeøreringe fungerer bedst til dig. Du kan også prøve med firkantede former.

Du kan med fordel holde dig fra store, tunge øreringe og creoler, der får dit ansigt til at se endnu mere rundt ud. 

Gia øreringe fra Maanesten. De kan købes her

Gia øreringe fra Maanesten
Gia øreringe fra Maanesten © Maanesten.com

Fine øreringe til det hjerteformet ansigt

Kendetegnene for det hjerteformede ansigt er en smal kæbelinje, brede kindben og/eller bred pande. Det hjerteformede ansigt ligner det ovale, men er smallere under kindbenene og med spidsere hage, men derfor kan begge ansigtsformer bruge samme øreringe.

Brug især øreringe, som er bredere for neden end i toppen. Brug runde, bløde former - dråbeøreringe eller ovale øreringe, får din kæbelinje til at se bredere ud.

Det er en god ide at undgå især hjerteformede øreringe eller øreringe der i det hele taget er spidse for neden. 

Harper øreringe fra Pilgrim. De kan købes her

Harper øreringe fra Pilgrim
Harper øreringe fra Pilgrim © Pilgrim.dk

Elegante øreringe til en firkantet ansigtsform

Den firkantede ansigtsform er kendetegnet ved at have en bred pande, firkantet kæbelinje og firkantet hårgrænse. 

Brug især runde øreringe, der får dit ansigt til at se mindre firkantet ud. Halvlange og lange øreringe ser hotte ud på dig. Også creoler og dråbeformede øreringe er et hit til din ansigtsform.

Du kan med fordel gå udenom store øreringe, som er alt for kantede, eller direkte firkantede. 

Ama øreringe fra Pilgrim. De kan købes her.

Ama øreringe fra Pilgrim
Ama øreringe fra Pilgrim © Pilgrim.dk

Flotte øreringe til et aflangt ansigt

Det aflange ansigt ligner lidt det firkantede ansigt. Ansigtet er smalt omkring kinderne og længere end det er bredt.

Brug især halvlange øreringe med masser af volumen. Det er også en god idé at bruge runde øreringe, der får dit ansigt til at se fyldigere ud. 

Du kan med fordel undgå alt for lange og smalle øreringe, da de vil få dit ansigt til at syne længere. 

Sun øreringe fra Jane Kønig. De kan købes her

Flotte Jane Kønig øreringe
Jane Kønig Sun øreringe © Janekoenig.dk

Betændelse ved øreringe

Uanset hvilke øreringe du vælger, er vi sikre på, at de klæder dit ansigt! Og hvis du har gået med øreringe i mange år, ved du måske også, at der engang imellem kan opstå betændelse ved øreringene. Det er ubehageligt og kan gøre virkelig ondt. Derfor er det også vigtigt, at du handler på det. 

Sådan ved du, om du har betændelse ved dine øreringe

Det kan gøre frygteligt ondt at have betændelse i dit hul i øret, og det er derfor rarest for dig, at få det behandlet hurtigst muligt. Symptomer på betændelse i dit hul i øret er varme, rødme, hævelse, ømhed og smerter. Derudover kan du risikere, at der siver gult pus ud fra hullet.

Kvinde med betændelse ved øreringe
Vær opmærksom på symptomerne for betændelse ved øreringene. © Getty Images

Hvordan renser du så betændelse ved øreringene?

For at rense betændelsen bedst muligt, kan du starte lave en blanding af vand og salt, som du dypper din øreflip i. Sådan gør du:

  • Kog noget vand 
  • Opløs en teske salt i det 
  • Dyp så din øreflip i det (når det er køles lidt ned) og lad den være i cirka 20 sekunder
  • Pas dog på med at gøre det for hurtigt, da vandet kan være meget varmt, og du blot ender med at koge dit øre i stedet

Hvis ikke det hjælper, kan du tage på apoteket og købe desinfektion, som du kan rense dit øre med dagligt, indtil betændelsen er væk. 

Vil du ikke risikere at gå glip af skønhedstips? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori