article 20847
article 20847© woman.dk

Vero Moda laver ny tøjlinie

Gosha bliver lækkert tøj af høj kvalitet - også til den lille pengepung

22. juli 2005 af Mette Andrea Boesgaard

Så er der godt nyt til de shoppelystne! I begyndelsen af august rammer Vero Modas nye tøjlinie, Gosha, nemlig de danske butikker - og der er masser af grund til at svinge Dankortet for de pris- og kvalitetsbevidste! Den nye tøjlinie bliver nemlig en anelse mere eksklusiv end Vero Modas andet tøj, men priserne bliver stadig overkommelige.

Gosha-tøjet kommer til at fungere som en lille selvstændig kollektion, der består af 25 stykker tøj, alle bundet sammen af en rød tråd. Med ekstra fokus på snit, pasform og de skønneste materialer bliver der tale om tøj, der er både er tidløst nok til at have en lang levetid og trendy nok til at du kan følge sæsonens mode. Designerne har høstet inspiration til serien fra blandt andet vintage-tøj, prints, grafik og kunst, og i den første kollektion har det blandet andet udmøntet sig i delikate silketoppe, ballonnederdele og smukke prints.

Selvom Gosha betyder luksus på japansk, betyder det aldeles ikke, at du skal lænse kontoen for at få råd til Gosha-tøjet. Det bliver ganske vist lidt dyrere end Vero Modas standarttøj, men priserne er stadig særdeles rimelige - de starter fra 99,95 kroner for en imiteret pelskrave og løber op til 999,95 kro for en lækker uldjakke.

Gosha kan købes i Vero Moda butikker overalt i landet. Du kan finde din nærmeste Vero Moda-butik på www.veromoda.dk