article 20650
article 20650 © woman.dk

Vil Trinny og Susannah lave tøj?

Tøj-eksperterne fra What Not To Wear overvejer tilbuddet

15. september 2005 af Woman

Af: Mette Andrea Boesgaard

Hvis du er fan af de mange gode tøj-råd, som Trinny Woodall og Susannah Constantine giver i BBC-serien What Not To Wear (sendt på Tv Danmark) har du noget at glæde dig til. De to tøj-eksperter overvejer nemlig for tiden at lave deres egen tøjlinie.

De rapkæftede modeduller har nemlig registreret deres navne som varemærke, så det en gang i fremtiden kan komme til at optræde på tøj og sko. Mon et Trinny og Susannah-modeimperium er på vej?

Foreløbig har det dog lidt lange udsigter med frøkenernes første kollektion, siger deres talsperson.

- Det er noget, de er blevet tilrådet at gøre, men for tiden har de meget travlt med andre ting. De har lige gjort en bog færdig og de filmer deres nye tv-show for BBC, siger en talsperson for Trinny og Susannah.

Læs mere fra samme kategori