Åh nej, der er en fugl, der er flyttet ind i mit hår!
Åh nej, der er en fugl, der er flyttet ind i mit hår!© Getty

Solskadet hår - sådan redder du det

Genvind glansen, hvis dit hår er tørt og kedeligt efter sommeren

27. august 2009 af Mette Andrea Boesgaard

Solskadet hår - sådan redder du det


Sommeren går på hæld, og forhåbentlig har du nydt mange timer under solen og i hav- eller poolvand. Men nu er det snart forbi, og tilbage er kun et strejf af solbrun hud. Og måske en tør høstak på hovedet...

Sol, strand og saltvand kan nemlig være hård kost for håret. Og det kan forebygges:

Sådan beskytter du håret i solen

Frygt dog ikke, hvis du ikke tog din forholdsregler, og skaden ER sket. Er dit hår blevet solskadet, træt og trist, så læs med her og få opskriften på, hvordan du giver førstehjælp til manken!

 

Trin for trin

  • Gå til frisør og blive klippet. Dels tager de kedeligste, slidte og grimme spidser i et hug (og giver lidt form til frisuren igen) - dels sikrer du også, at dit hår ikke spalter endnu mere!
  • Lad være med at vaske hår for tit. Hvis du vasker håret for tit, udtørrer du håret og hovedbunden endnu mere end det allerede er. Og dit hår kan snildt overleve, hvis du kun vasker hår hver anden dag - eller sjældnere!
  • Vælg en shampoo til tørt og skadet hår; den er nemlig særligt designet til at give dit hår den ekstra fugt, det råber på.
  • Når du vasker hår, så brug lunkent vand. Varmt vand udtørrer nemlig.
  • Brug balsam efter hver hårvask.
  • Afslut din hårvask med at skylle håret i koldt vandt; det lukker hårstråene, så de ser blanke ud. Hvis du ikke er til det kolde gys, så bland et par skefulde eddike i det sidste skyllevand; det giver glans til håret.
© woman.dk

Giv håret en fugtmaske mindst 2 gange om ugen. Womans skønhedsredaktør anbefaler Masquintense fra Kérastase - kan købes på lookfantastic.com for ca. 180 kr + forsendelse. Hvis du ikke har (eller har råd til) en hårmaske, så kom i stedet balsam i det rene hår. Tag en badehætte på og blæs varm luft på opsætningen med din hårtørrer. Det åbner hårstrået, så du får mest muligt fugt ud af din balsam.

  • Lad være med at frottere håret tørt - tryk i stedet vandet ud af håret med et håndklæde. Så knækker, brækker og ødelægger du ikke hårstråene.
  • Hold igen med hårtørrer, glattejern, krøllejern og andre varmebehandlinger. Det skader nemlig håret. Hvis du bruger dem, så brug den koldeste mulighed og husk at spraye håret med en varmebeskyttende spray.
© woman.dk

Brug et silikone-produkt - det reparerer ikke dit hår, men det får det til at se blankt og smukt ud. Womans skønhedsredaktør anbefaler L’Oreal Professionnel Lumino Contrast serum gloss - køb den på lookfantastic.com til ca 95 kr + forsendelse

  • Spis masser af nødder - de indeholder fedtsyrer, der får dit hår til at se godt ud igen.

Du vil (garanteret) også kunne lide