Det er de færreste, der fra naturens side har en gennemfugtet hud uden selv at pleje den, desværre.
Heldigvis er der hjælp at hente, hvis du ønsker at få en smuk, glødende og ikke mindst hydreret hud. Der findes nemlig en masse fantastiske produkter, som kan hjælpe din hud med at stråle. Det handler bare om at kende dem (og vide, hvordan de skal bruges).
Vi har lavet en guide på fem trin til dig, så du kan starte din helt egen lille hudplejerutine med de lækreste produkter til din hud, så den vil blive smuk og gennemfugtet som aldrig før.
1. Fugt altid på et rent ansigt
Inden du begynder din morgen- eller aftenrutine, er det utroligt vigtigt, at du som det første renser din hud grundigt.
Når du renser din hud, fjerner du både bakterier, støv, sved og skidt, som sætter sig på huden i løbet af dagen og natten, uden at du kan se det med det blotte øje. Derfor er en god tommelfingerregel altid at rense huden morgen og aften – også selvom den allerede ser ren ud.
Bruger du produkter på en hud, som ikke er renset, vil produktet have sværere ved at trænge ind i din hud. Dine porer i ansigtet vil også blive tilstoppet, hvilket kan give urenheder i huden.
Køb ansigtsrensen fra Rudolph Care til 265 kroner her.

2. Start ud med en serum
Når du har renset din hud, er den klar til at modtage produkter. Det første produkt, du skal påføre din hud, er en serum.
En serum er et meget koncentreret produkt og er derfor utrolig god til at arbejde med et specifikt fokus, som for eksempel at tilføje fugt til huden.
Hvis du ønsker at få en mere hydreret hud, skal du vælge en serum, som indeholder hyaluronsyre. Hyaluronsyre har nemlig en fantastisk egenskab til at binde fugt til huden og er derfor essentiel i din hudplejerutine, hvis du gerne vil tilføje mere fugt til din hud.
Køb en serum med hyaluronsyre fra Derma til 90 kroner lige her.

3. Olier
Lag på lag er vejen frem, når du skal fugte din hud. Så det næste produkt, du skal påføre, er en ansigtsolie. Der findes mange forskellige olier, som alle er velegnede til specifikke hudtyper og formål.
Hvis du har tør hud og gerne vil tilføje ekstra fugt til den, er hybenkerneolie en god olie at anvende. Hybenkerneolie har nemlig et højt indhold af fedtsyre, som er med til at minimere tør hud og holde på fugten.
Køb en hybenkerneolie fra Naturligolie til 215 kroner her.

4. En god dag- og natcreme
Efter du har påført olie, er det tid til det sidste step i din hudplejerutine, nemlig creme. Alt efter om det er aften eller morgen, når du laver din hudplejerutine, skal du bruge en nat- eller dagcreme.
Dagcreme beskytter huden mod alt det, den udsættes for i løbet af dagen. Det kan for eksempel være varme, kulde eller forurening. Derudover vil en dagcreme typisk være lettere i konsistensen og vil derfor trænge hurtigere ind i din hud uden at tilstoppe porerne.
Når du vælger dagcreme er et lille tip at vælge en, som indeholder SPF, så du automatisk beskytter din hud fra solens stråler hele året rundt.
Køb denne dagcreme fra Kiehl's til 249 kroner her.

Natcreme giver fugt og fornyer din hud, mens du sover. Det er en meget effektivt måde, hvorpå du kan booste din hud med fugt, og derfor vil en natcreme også ofte være tykkere i konsistensen. Natcreme genopbygger og plejer huden, så du vågner op med en lækker, gennemfugtet hud.
Køb denne natcreme fra Ecooking til 330 kroner her.

5. Forkæl din hud med en ansigtsmaske
Brug en fugtgivende ansigtsmaske så din hud kan genfinde sin glød. Ansigtsmasker kan enten bruges engang imellem, når du føler, at din hud har brug for ekstra fugt eller som en del af din hudplejerutine to til tre gange om ugen.
Ønsker du maksimal fugt, kan du med fordel anvende en overnight ansigtsmaske, som vil tilføje intens fugt til din hud hele natten.
Køb denne overnight ansigtsmaske fra Origins til 215 kroner her.
