1. Fedtet hud
Spiser jeg for meget sukker?
Løsning: Vælg gode kulhydrater
Hvidt sukker øger insulinmængden i kroppen, og det forstyrrer hudens naturlige produktion af talg. Derfor kan huden blive mere fedtet end normalt, så du får bumser. Løsningen er simpel: Drop slik og søde sager. Hold dig til frugt, både frisk og tørret, og tag et stykke god, mørk chokolade i stedet for en chokoladebar. Bare to uger uden slik, kager og sodavand vil gøre en kæmpe forskel.
Er der ændringer i min hormonbalance?
Løsning: Skru op for sundheden
Under menstruation og graviditet, eller hvis du begynder eller stopper med p-piller, kan huden reagere på det svingende hormonniveau ved at overproducere hudfedt. Du kan dyrke mere motion og leve sundere i et par uger, så affaldsstofferne bliver udskilt mere effektivt, men ellers er der desværre ikke meget at gøre ved det.