Glade kvinder
Små ændringer i hverdagen kan gøre dig rigtig glad. © Getty Images

11 fantastiske tips til at blive mere glad – fra dig til dig

I søde læsere giver jeres bedste tips til mere lykke i hverdagen

27. februar 2020 af Redaktionen

“Tænd stearinlys, og tag dynen med ind i sofaen. Hygge i hverdagen betyder sindssygt meget!”

"Hvis du ikke glæder dig til at komme på arbejde, har du ikke fundet det, du brænder for.”

“Beløn dig selv: Gør en træls dag lettere ved at sige til dig selv, at du må få din yndlingstakeaway om aftenen. Og hvis du skal på kur i en måned, har du klart fortjent en god massage.” 

“Hvis du skal løse en opgave, du virkelig ikke gider, hjælper det at skrue op for din yndlingsmusik. Du bliver i bedre humør, og så er alt lettere.” 

“Kom ud i naturen. Det er jo ren magi!”

“Tag et bevidst valg om, hvad du vil bruge dine aftener på – for eksempel at bage kage, spille kort eller se en af de bedste serier på Netflix. Så får du noget ud af din tid frem for at sidde foran fjernsynet og lade det ene ligegyldige program afløse det andet.”

“Husk at grine.”

“Lav en lang liste med en hel masse ting, der gør dig glad, og bestem dig for, at du skal gøre mindst en af tingene hver dag.” 

“Sæt tid af til at være kreativ en gang om ugen: Syng, dans, tegn eller strik. Hvorfor er det kun børn, der har lov til at være barnlige? Det er jo pissesjovt!”

“Skab din egen lykke i stedet for altid at gå efter det, andre mennesker vil have.”

“Brug et par minutter hver aften på at tænke over alle de ting, du er taknemmelig for. Dit liv er meget bedre, end du tror.”

Vil du have flere tips så læs her.

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman. 

Vil du ikke risikere at gå glip af sundhedstips? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.