Julie-Elsebeth svarer ærligt omkring sit underliv og deler ud af sine oplevelser

Vi har mødt den bramfri blogger til en snak om udflåd og underlivsmyter – og en vild version af 'Jeg har aldrig'.

18. september 2020 af Benjamin Creative for Always

Underlivet. Vi render allesammen rundt med ét, og vi er ret så afhængige af det hele vores liv. Alligevel er underlivet noget, vi alt for sjældent får talt om. Det synes Julie-Elsebeth, som har over 50.000 følgere på sin Instagram, i hvert fald. Hun deler ofte sine tanker om alt fra udflåd til udseende, og så håber hun, at andre vil gøre det samme.

I samarbejde med Always har vi mødt hende til en sjov omgang 'Jeg har aldrig' og en intim snak om - jep, you guessed it - underlivet.

Hvorfor tale højt om underlivet?

Hvis du følger Julie-Elsebeth på Insta, har du nok læst om både fødsler, menstruation og andre underlivsrelaterede emner. Som Julie-Elsebeth selv formulerer det, taler hun åbent om det meste, for hun tror på, at hvis du bare siger højt, hvad du tænker og føler, vil du opleve, at mange andre har oplevet det samme. Hun mener særligt, at vi bør tale mere om underlivet, fordi emnet er så vigtigt: 

"Underlivet er helt klart for sjov, men det er jo også alvorligt. Vi skal rent faktisk bruge underlivet til nogle ret vigtige ting. Så det er ærgerligt, hvis vi glemmer at snakke om det, og der er nogle, som går og har problemer og ikke får sagt det videre.”

3 hurtige om Julie-Elsebeth

  1. Hun har over 50.000 følgere på sin Instagram @julieelsebeth og blogger ved siden af på julieelsebeth.dk.
  2. Hun er 31 år gammel.
  3. Hun har datteren Inge og venter en lille pige.

Julie-Elsebeth er som nævnt ikke bleg for at dele ud af sine oplevelser, uanset hvor intime de nu engang er. Det kan du opleve i videoen herunder, hvor vi har kastet os ud i en noget anderledes version af 'Jeg har aldrig' med den ikke-så-blufærdige blogger – nemlig en underlivs-edition!

Det er vigtigt, at vi får aflivet myter

En god grund til, at Julie-Elsebeth synes, at vi bør tale mere om underlivet, er, at vi på den måde forhåbentlig kan få aflivet nogle flere myter.

“Jeg synes, at det er rigtig vigtigt at få aflivet myter om underlivet, fordi myterne kan være decideret skadelige. De kan have den konsekvens, at man har nogle problemer med sit underliv, som man måske slet ikke er klar over. Eller at man går og opfører sig helt fjollet i forhold til, hvordan man behandler sit underliv, fordi man ikke ved bedre. Det synes jeg er rigtigt vigtigt at sætte fokus på.”

"Men er underlivet ikke privat?"

Julie-Elsebeth er godt klar over, at det ikke er alle, som synes, det er superfedt at dele ud af intime detaljer omkring de nedre dele, fordi det selvfølgelig er en privat sag. Hun mener dog, at det kan hjælpe at dele ud af de private ting:

"Nogle gange kan det være godt at snakke om de private ting – netop for at finde ud af, at vi allesammen er helt normale, og at det er normalt både at opleve problemer og alt muligt andet med sit underliv i løbet af et helt liv.”

Et godt råd til at få talt mere om det

Men hvordan får vi så lige startet samtalen, når nu underlivet er noget, som kan være liiidt ømt at tale om? Her er Julie-Elsebeths bedste råd til andre, som måske ikke er så vilde med at fortælle om, hvad der foregår forneden:

“Jeg tror generelt, at hvis der er noget, man har svært ved at snakke om, så er den bedste måde at komme over det simpelthen ved at prøve at gøre det alligevel. Og når det handler om underlivet, så er jeg ret sikker på, at den, du sidder over for, både vil have nogle historier, som de har lyst til at dele, og at de vil tage rigtig godt imod dét, som du har lyst til at sige.”

Always har underlivet i fokus, så du kan føle dig tryg

Always sætter fokus på underlivet i håb om at gøre det nemmere at tale om. Deres Dailies trusseindlæg er specialdesignede til at absorbere udflåd og får dig til at føle dig frisk og tryg hele dagen. De er dermatologisk testet og fås i flere størrelser.