På under fire år mistede Lisa både sin mor og far til sygdom. I en alder af kun 24 år står hun nu tilbage uden forældre og med hele livet foran sig. Et liv, der ændrede sig drastisk fra den dag, hendes mor blev syg.
Det var svært at forstå alvoren
I 2008 blev Lisas forældre skilt. Hun var fjorten år gammel og skulle til at gå på efterskole. Hendes primære tilværelse blev hos hendes mor, og hun så kun sin far med jævne mellemrum. Af samme årsag blev båndet til sin mor helt specielt.
I starten af 2013 fik Lisas mor konstateret brystkræft. Selvom sygdommen havde ramt, gik der lang tid før, at alvoren gik op for Lisa.
“Jeg tog det egentlig ikke så højtideligt, fordi jeg vidste ikke, hvor alvorligt det var. Hun blev selvfølgelig dårlig og skulle have det ene bryst opereret væk, men det hele gik meget stærkt,” siger Lisa i dag om situationen.
I slutningen af året blev Lisas mor erklæret rask, og Lisa havde en forventning om, at alting nok skulle gå. Men glæden varede kort, for i juni 2014 fik de at vide, at kræften havde spredt sig, og at der denne gang ikke var mere, lægerne kunne gøre.
“Da hun blev erklæret kræftramt igen, der blev jeg meget ked af det. Jeg kan tydeligt huske, at jeg ikke kunne sove, og at jeg græd hele tiden,” fortæller Lisa. Lisas mor døde 20. september 2014, kun 50 år gammel.

24 år og forældreløs
Efter Lisas mors død, forsøgte hun at holde kontakt med sin far. Siden Lisa og sin mor flyttede fra ham, har samtaleemnet altid drejet sig om Lisas mor, når Lisa besøgte ham. Han savnede hende, og det savn blev kun større, efter at hun var gået bort.
“Min far gik fuldstændig ned, efter at min mor døde. Han spurgte aldrig rigtig ind til, hvordan jeg havde det, fordi han selv røg ned i et hul.” Det hul ville Lisa gerne have ham op af. Men hun var bevidst om, at faderens livsstil gjorde det svært. Han havde i mange år drukket, og selvom han altid havde været meget social og gæstfri, var han ensom.
“Jeg fik så ondt af min far, fordi han var endt, hvor han var. Han har altid været lidt for glad for flasken, og det hele eskalerede, da min mor gik fra ham, og særligt efter hendes død blev det slemt. Han blev meget ensom.”
Lisas far døde 18. januar 2018, 68 år gammel. Hun fortæller, at det overordnet set var den dårlige livsstil, der var årsagen til, at faderen måtte rejse herfra. Det gjorde det ikke mindre ondt af.

Søger trøst i samtalerne
I perioden efter sin mors død, har Lisa søgt trøst i samtalerne. At snakke med flere psykologer og sorggrupper har ikke haft den ønskede effekt. I stedet føler hun, at det der har virket allerbedst har været samtaler med flere clairvoyanter.
“For mig har det været meget givende. Første gang vi tog kontakt til min mor, fortalte clairvoyanten ting, som hun umuligt selv kunne vide. Jeg følte helt bestemt, at jeg fik kontakt. Det triste ved det var, at da jeg kom hjem, føltes det, som om jeg havde mistet hende én gang til,” fortæller Lisa. Hun ved godt, at folk er skeptiske, når hun fortæller om det, som hun har oplevet hos clairvoyanten, men for hende har det været en stor hjælp i sorgprocessen.
“Når de ligefrem siger, hvad min mor for eksempel kaldte mig, så må der være noget om det. Det kan de ikke vide ellers. Min kontakt med min mor herigennem… Det er det sidste, jeg har.”

Bliver ofte mindet om tabet af sine forældre
Til dagligt arbejder Lisa på et plejehjem. Her bliver hun ofte mindet om, at hun ikke har sin mor og far ved sig. Når en af beboerne går bort, er det en af hendes opgaver at snakke med de pårørende – børnene – som hun selv har oplevet det af to omgange.
“Jeg bliver i tvivl om, hvordan jeg skal tale med dem, for jeg skal stadig virke professionel og guide dem til, hvad de skal gøre, efter at deres forældre er døde, selvom de er meget ældre, end jeg er – men jeg kan ikke lade være at tænke på, at det for kort tid siden var mig, der stod i den situation,” fortæller hun.
Når dagene føles tunge, ville hun ønske, at hun stadig kunne tage telefonen og give sin mor et kald. “Hvis jeg har haft en dårlig dag på arbejdet, eller oplever andet, hvor jeg har brug for gode råd og lidt opmuntring, så kan jeg godt blive ked af, at jeg ikke har muligheden for at ringe til min mor og snakke om det.”

Fremtiden ser lys ud
I dag bor Lisa i hus med sin kæreste, og drømmer om børn og bryllup i den nærmeste fremtid. For hende betyder det meget at skabe sig en familie og dele ud af den kærlighed, som hun særligt oplevede at få fra sin mor.
Men hun har også mange erfaringer fra sin egen barndom, som hun ikke ønsker at tage med videre. Derfor tænker hun meget over, at der skal være optimale rammer. Og så er hun helt sikker på én ting – hun skal have mere end ét barn:
“Jeg manglede i høj grad en at dele sorgen med. Der er ikke nogen, der kender ens forældre, som man selv gør. Der er andre mennesker, der måske kender dem, men der er ingen der ved, hvordan din mor er som mor,” siger hun.
Hun ser lyst på fremtiden og er taknemlig for de ting hendes mor har lært hende om livet. De har været med til at forme hende til den stærke kvinde, hun er blevet i dag.
Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.