Influencer Sofie Schwartz

Sofie Schwartz: “Jeg har altid haft en følelse af, at jeg er overdrevet nice, som jeg er”

Vi har talt med den bramfri influencer om selvkærlighed, kropsidealer og hvorfor det er helt okay at “fyre op for sig selv” – så længe man gør det for sin egen skyld.

1. april 2022 af Benjamin Creative for Oslo Skin Lab

På Sofie Schwartz’ profil er det ikke det typiske Instagram-glansbillede, man bliver mødt af. Her er der plads til både humor, selvironi, hverdagsglamour og også de mere uperfekte øjeblikke, som mange af os kan genkende os selv i – men som det måske ikke lige er alle, der har lyst til at dele på sociale medier.

Så hvorfor har Sofie? Og er det ikke også nogle gange hårdt at vise sig selv uden filter, mens flere tusinde kigger med? Det har vi fået lov til at spørge den seje Oslo Skin Lab-ambassadør om.

På Instagram er du ikke bange for at dele ud af det uperfekte. Hvad giver dig lyst til det?

“Det var faktisk sådan, min profil startede. Jeg havde en lyst til at dele noget bestemt indhold, men jeg følte, at jeg burde ændre mig, før jeg kunne tillade mig det. Jeg havde en følelse af, at jeg burde have lyst til at ændre mig og burde have lyst til at se anderledes ud. Men det havde jeg ikke – og så begyndte jeg at dele det alligevel. I dag er det stadig det, jeg holder fast i; at jeg bare er mig og deler ud af det, jeg synes er lækkert.”

Får du nogle gange kritik for de ting, du lægger ud?

“Når jeg får kritik og vrede beskeder, går de ofte på, at jeg har det for godt. Det er det, der trigger mange. Hvis jeg shopper en flot taske, kører i en lækker bil, har en dejlig mand, får en sød hund eller hvad det nu kan være. For nogle er det meget svært at være vidne til mit liv og min succes, og at jeg ikke skammer mig over det.” 

“Når jeg får kritik og vrede beskeder, går de ofte på, at jeg har det for godt", fortæller Sofie.

Vil du sige, at du hviler i den, du er?

“Jeg har i så lang tid, jeg kan huske, haft en oprigtig følelse af, at jeg er overdrevet nice, som jeg er. Det er en stor gave at have, når man lever af at være på de sociale medier. Hvis jeg oplever, at der er nogen, der ikke synes om mig, er min tilgang: Det må være en fejl. Så er det fordi, du ikke har lært mig at kende – for jeg er altså topfed.”

Har du også haft perioder, hvor du ikke har haft det godt med dig selv?

“I mine teenage-år var der en bestemt fortælling om min kropstype i Hollywood-film, magasiner og medier i det hele taget – at når man havde en krop som min, så var man enten den sjove eller den, der skulle fikses. Aldrig den, der havde succes. Eksempelvis er en af hævngerningerne i ‘Mean Girls’ jo også, at de gør den pæne pige tyk. Jeg har altid set mig selv som en babe, også dengang. Men det var nok i disse år, at den her følelse af, at jeg burde have lyst til at ændre mig begyndte at dukke op.”

Hvad er vigtigt for, at du føler dig tilpas i dig selv og din krop?

“At jeg føler mig sund og stærk – uden fysiske gener. Det er min største motivation. Jeg har født to børn, haft en ekstrem vægtøgning i begge graviditeter og er nået en alder, hvor kroppen generelt er begyndt at blive ældre. For mig har det betydet, at der er nogle ting, jeg gerne vil have lavet for at have det komfortabelt i min krop. 

Jeg vil gerne have syet mine mavemuskler sammen og fjernet overflødig hud på maven. Men det er ikke ud fra en idé om, at jeg skal passe ind. Det er fordi, det generer mig hver dag. I mine øjne er det helt okay at fyre op for sig selv og at gå efter at være den bedste og mest frie udgave af sig selv, så længe man gør det for sin egen skyld og ingen andres.”

Sofie begyndte at tage kollagenpulver dagligt efter sin 2. graviditet.

Om kollagenpulveret, som Sofie tager hver morgen

The Solution™ fra Oslo Skin Lab er hydroliseret kollagenpulver, der arbejder med huden indefra og kan gavne hele din krop. Pulveret kan nemlig give en glattere og mere jævn hud samt reducere rynker, fine linjer og appelsinhud. Du kan få 50 % rabat på første bestilling gennem linket her eller ved brug af rabatkoden: WOMANDK.

Hvordan passer kollagenpulver ind i den ligning?

“Jeg startede faktisk på kollagenpulveret lige efter min sidste graviditet. Jeg tog 30 kilo på i løbet af ni måneder og tabte dem hurtigt igen efter fødslen, og min hud kunne slet ikke følge med de store ændringer. Den hang, og det var nærmest ubehageligt at bevæge mig. 

Jeg fik anbefalet Oslo Skin Lab, og allerede efter fire uger havde huden omkring mine bryster, mave og baller trukket sig sammen, så den ikke hang lige så meget. Det var som om, at den der spændstighed kom tilbage. Kollagenet gav virkelig bare et tiltrængt boost. Derfor har jeg også kørt på med det hver dag lige siden.”

Er der andre rutiner, du ikke kan undvære?

“Fugt udefra! Bodylotion, serum, ansigtscreme … Det gør bare noget godt og giver mig netop den her følelse af at være sund og rask. Frisk hud er lig med et friskt udtryk, og når man ser frisk ud, så genererer det mere overskud. Det hele hænger sammen.”

Har du et tip til kvinder, der gerne vil have det godt i deres krop?

“Jeg er kæmpe fortaler for, at man skal gøre lige præcis det, man har lyst til. Men sørg for at mærke efter, om din lyst til at ændre noget ved dig selv kommer fra selvkærlighed eller ud fra en frygt. Niceness skal være for dig selv – det skal give mening for dig.

Få 50 % på kollagenpulver

Selvom du er skøn, som du er, kan det være rart med et simpelt skønhedsprodukt, der arbejder indefra, forebygger rynker og giver din hud gode betingelser – uden besvær.

Kollagenpulveret The Solution™ er smagsneutralt og nemt at opløse i mad eller drikke. En pakke består af 28 små poser med dagsdoser, som er nok til fire ugers brug. Kunne du tænke dig at prøve det, kan du få 50 % rabat på første bestilling via linket her.

Influencer Sofie Schwartz

The Solution™ har dokumenteret effekt på rynker, fine linjer og appelsinhud.

© Oslo Skin Lab