pige med brudekjole, stjernetegn, bryllup
Der er mange flotte kjoler – hvilken passer til dit stjernetegn?© Getty Images

Hvilken brudekjole skal du have baseret på dit stjernetegn?

En løve skal klart have en dramatisk kjole!

24. september 2022 af Maria Dalby Kamper

Uanset om du skal giftes eller ej, så har du måske taget dig selv i at kigge lidt efter brudekjoler engang imellem – eller også har du tænkt over, hvilken kjole ville passe bedst til dig. Og måske kan dit stjernetegn hjælpe dig med at finde svar på det store spørgsmål. Læs med herunder. 

Vædder

Fødselsdag: 21. marts - 20. april 

Vædderen er:

  • Modig
  • Dynamisk
  • Selvsikker

Derfor er dette din kjole:

Som vædder er du en meget modig person, som går dine egne veje, og du skal nok tage din helt egen beslutning i forhold til den kjole, du vælger. 

I mangel på et bedre dansk ord, så skal du have en kjole, som er bold, så den matcher din personlighed! Det betyder, at der godt må være noget helt unikt ved din kjole. Det ville slet ikke overraske os, hvis du slet ikke skal have en hvid kjole! Din selvsikkerhed vil uanset hvad få dig til at stråle på din bryllupsdag!

Du kan have tendens til at tage impulsive beslutninger, og det kan være, at du lige skal tænke en ekstra gang, inden du vælger den første og bedste brudekjole, som du prøver.

sort, brudekjole, vædder, stjernetegn
Denne sorte brudekjole passer til dit stjernetegn – Vædderen!© weddingdeluxe.dk

Tyr

Fødselsdag: 21. april - 21. maj

Tyren er:

  • Rolig
  • Elegant
  • Et luksusdyr

Derfor er dette din kjole:

Som tyr skal du have en kjole, som du kan bevæge dig yndefuldt i, så du virkelig understreger din elegante personlighed. Du er også rolig, og derfor skal der ikke ske så meget vildt med kjolen. En simpel off-the-shoulder kjole vil passe godt til dit rolige sind. 

Det, du dog går allermest op i, er kvaliteten på den kjole, du køber. Når du shopper efter en brudekjole, er det helt okay, at du lige mærker kvaliteten af stoffet et par gange, inden du beslutter dig. 

stjernetegn, tyren, brudekjole
En simpel brudekjole i god kvalitet passer til dit stjernetegn – Tyren.© kennedys.dk

Tvilling

Fødselsdag: 22. maj - 21. juni

Tvillingen er:

  • Alsidig
  • Intelligent
  • Veltalende

Derfor er dette din kjole:

Som Tvilling er du styret af Merkur, som er planeten for kommunikation. Det betyder, at din kjole selvfølgelig skal være en kjole, som alle dine gæster vil tale om!

Tvillingen er desuden et lufttegn, så kjolen, der passer til dig, er selvfølgelig let, og når du går, så flyder den pænt hen ad gulvet. Dertil er du også alsidig, og du vil gerne have flere looks på din store dag. Derfor skal du have en brudekjole, hvor du kan købe en overskirt til. Den kan du nemlig tage af, og så har kjolen et helt andet udtryk. 

Hvis du har overvejet planer om flere kjoler i løbet af den specielle dag, så kan du overveje en kortere kjole senere på aftenen, som du kan danse i.

tvilling, stjernetegn, brudekjole, overskirt
En wauw brudekjole med en overskirt, du kan tage af, passer til dit stjernetegn – Tvillingen.© justinalexander.com

Krebs

Fødselsdag: 22. juni - 23. juli

Krebsen er:

  • Kærlig
  • Følsom
  • Charmerende

Derfor er dette din kjole:

Som krebs er følelserne i hovedsæde, og derfor passer en klassisk og feminin brudekjole til dig. Der skal være en masse blonder og meget gerne en udskæring, som minder om et hjerte, som passer til din kærlige personlighed.

Krebsen er styret af havet, så det er heller ikke utænkeligt, at perler tiltaler dig – måske ikke på kjolen, men så som accessory til din fine kjole. 

Husk at medbringe Kleenex til dig selv og dem, der skal se dig prøve brudekjoler. Det bliver en følelsesrig affære for alle! 

blonder, brudekjole, krebs, stjernetegn
Fin, feminin og blonder beskriver den brudekjole, der passer til dit stjernetegn – Krebsen.© bridefashion.dk

Løve

Fødselsdag: 24. juli - 23. august

Løven er:

  • Ærlig
  • Dramatisk
  • Passioneret

Derfor er dette din kjole:

Løven er styret af solen, så en kjole, der passer til løven, er en, der skinner og forblænder gæsterne ved brylluppet. 

Som løve gør du ikke noget halvt, og derfor går du også all in på en brudekjole. Derfor vil en rigtig balkjole være oplagt til dig. Løven er også det mest royale tegn, hvilket blot yderligere understreger dette valg af kjole. 

Som løve elsker du også drama, så en dramatisk, så en slids i kjolen passer perfekt til dette stjernetegn. 

balkjole, brudekjole, løven, stjernetegn, løve
En royal balkjole med dramatisk slids passer til dit stjernetegn – Løven.© panayotis.dk

Jomfru

Fødselsdag: 24. august - 23. september

Jomfruen er:

  • Beskeden
  • Perfektionistisk
  • Praktisk

Derfor er dette din kjole:

Som jomfru tenderer du til at være perfektionistisk, og derfor passer en kjole, der er simpel, men som har nogle virkelig fine detaljer på toppen, til dette stjernetegn.

Kjolen skal også gerne være både sofistikeret og praktisk. På den måde vil du virkelig føle dig tilpas i din kjole. Det vil blandt andet sige, at den ikke skal være for stor og bøvlet at bevæge sig rundt i. 

Du kan godt finde på at overtænke hele situationen, men prøv, om du ikke kan nyde din dag og glemme bekymringer, når du leder efter din brudekjole.

hvid, brudekjole, jomfruen, stjernetegn
En simpel brudekjole med fine detaljer passer til dit stjernetegn – Jomfruen.© lilly.dk

Vægt

Fødselsdag: 24. september - 23. oktober

Vægten er:

  • Romantikker
  • Charmerende
  • Diplomatisk

Derfor er dette din kjole:

Vægten og balance går hånd i hånd, og derfor er den kjole, der giver dig symmetri og balance, det oplagte valg. 

Som vægt er du styret af Venus, kærlighedens planet, så derfor skal du også have en brudekjole inspireret af romantikken. En kjole med lange ærmer og blomster er derfor også et rigtig godt valg, der passer til dit stjernetegn. 

Du kan have tendens til at være ret så ubeslutsom, og det vil du føle, når du skal vælge din kjole. Her må du følge din mavefornemmelse og vælge den kjole, der får dig til at føle dig som den gudinde, du er!

pige med brudekjole, stjernetegn, bryllup, vægten, brudekjole med ærmer
En kjole med romantiske ærmer og blomster blonder passer til dit stjernetegn – Vægten.© kennedys.dk

Skorpion

Fødselsdag: 24. oktober - 22. november

Skorpionen er:

  • Passioneret
  • Powerful
  • Mystisk

Derfor er dette din kjole:

Som skorpion har du en masse af sexappel, om du måske slet ikke ved, hvad du skal gøre med. Det betyder også, at du vil elske at vise alle dine fantastiske attributter frem.

En flot, stram og lettere gennemsigtig kjole er altså en brudekjole, som passer rigtig godt til skorpionen, som ikke har noget imod at vise formerne frem.

En skorpion vil også elske et slør, som bidrager til mystik samtidigt med at hele looket bliver smukt og sensuelt. Et kæmpe power-move

hvid, brudekjole, skorpion, stjernetegn
En lettere gennemsigtig kjole passer godt til dit stjernetegn – Skorpionen.© panayotis.dk

Skytte

Fødselsdag: 23. november - 21. december

Skytten er:

  • Ærlig
  • Fri
  • Sjov

Derfor er dette din kjole:

Skytten er ofte afbilledet som halvt hest og halvt menneske, og det bidrager til Skyttens kærlighed til hybrider. Det vil sige, at kjoler der mikser to idéer, er perfekt til Skytten. 

Derfor er en to-delt kjole den brudekjole, som passer bedst til dig!

Dette stjernetegn er styret af hofterne, så din kjole skal naturligvis fremhæve dine hofter og derfor sidde stramt omkring disse. Der skal dog stadig være plads til, at du kan bevæge dig ud på dansegulvet og have det sjovt!

hvid brudekjole, Skytten, stjernetegn, todelt brudekjole
En to-delt brudekjole passer godt til dit stjernetegn – Skytten.© etsy.com/DavieandChiyo

Stenbuk

Fødselsdag: 22. december - 20. januar

Stenbukken er:

  • Ambitiøs
  • Effektiv
  • Disciplineret

Derfor er dette din kjole:

Som stenbuk vil dit bryllup være strategisk og effektivt planlagt. Du kan lide at stå skarpt, og derfor er denne kjole den helt rigtige til dig.

Du har ikke brug for det traditionelle, og vi kunne faktisk også godt se dig i et flot hvidt suit i stedet for en kjole. 

Du ved, hvad du vil have, og der er faktisk ikke nogen, der kan fortælle dig anderledes – heller ikke vores lille stjernetegnsoversigt her på Woman, men vi ønsker dig alt det bedste med din brudekjolejagt!

hvid, brudekjole, stenbuk, stjernetegn
En kjole, der får dig til at stå skarpt, passer til dit stjernetegn – Stenbukken.© panayotis.dk

Vandmand

Fødselsdag: 21. januar - 19. februar

Vandmanden er:

  • Original
  • Visionær
  • Intelligent

Derfor er dette din kjole:

Som vandmand er du lidt af en trendsætter, og det betyder, at en unik kjole er perfekt til dig! En vandmand tænker ud af boksen, og derfor er din brudekjole også ud over det ordinære, men hele selskabet ved, at den er lige dig.

Den kjole, der passer til denne beskrivelse er en brudekjole med store ærmer, og et helt unikt mønster på kjolen

En kjole med et hint af farve som grå eller beige ville også passe perfekt til din store dag. 

mønster, brudekjole, vandmanden, stjernetegn
En unik brudekjole med store ærmer passer til dit stjernetegn – Vandmanden.© oliviabottega.com

Fisk

Fødselsdag: 20. februar - 20. marts

Fisken er:

  • Følsom
  • Empatisk
  • Drømmende

Derfor er dette din kjole:

Som fisk, er du en drømmer. Du har sikkert drømt om dit bryllup, siden du var helt lille. Derfor er en kjole, der vil få dig til at føle dig som en drøm, den perfekte kjole til dig! 

Et gennemsigtigt look over den hvide kjole er oplagt til dit stjernetegn, gerne en prinsesse silhouette, men du vil helt sikkert opleve, at det er kjolen, der vælger dig, og ikke dig, der vælger kjolen. 

Et godt råd er, at selvom du som fisk har tendens til at lade dig påvirke, så må du altså godt vælge den kjole, du ønsker, også selvom din mor eller veninde er større fan af en anden kjole

hvid, brudekjole, fis, fisken, stjernetegn
En prinsessebrudekjole med en masse tyl passer til dit stjernetegn – Fisken.© kennedys.dk