Håbefuld og glad kvinde på bjerg
Hvilken dato bliver din lykkedag? © Getty Images

Dit stjernetegn afslører: Denne dato i 2023 er din lykkedag

Dit stjernetegn fortæller også, hvad du har lært i 2022

22. december 2022 af Henny Müller Dahl

Det er januar, det er 2023, og med et nyt år følger ofte en masse selvrefleksion, fornyet energi og en masse drømme om fremtiden. Og hvis du går op i stjernetegn, ved du helt sikkert, at stjernerne kan give dig et lille hint omkring, hvordan dit år bliver. 

Men vidste du, at hvert stjernetegn faktisk også har en helt særlig lykkedag? Herunder kan du finde ud af, hvilken dato i 2023 der bliver DIN lykkedag baseret på dit stjernetegn. Bliv samtidig også klogere på, hvad 2022 betød for dig. 

Vædder – 16. maj 

Fødselsdag: 21. marts - 20. april 

For Vædderen var 2022 et år mærket af nye begyndelser, og som Vædder brugte du højst sandsynligt en masse tid på at genopfinde dig selv i løbet af året. 

Det lyder lidt kryptisk, men i den første del af 2023 vil planeten Jupiter stå i dit tegn – lige indtil den 16. maj. Selvom det kan lyde som en dårlig ting, at Jupiter forlader dit tegn, så er det altså ikke tilfældet. Fra den 16. maj vil dit selvværd nemlig begynde at vokse og forbedres, og det er derfor et perfekt tidspunkt at træffe store og livsændrende beslutninger. 

Tyr – 16. maj

Fødselsdag: 21. april - 21. maj 

Tyren brugte en stor del af 2022 på at opdage sig selv på ny. Du reflekterede meget i 2022, og stjernerne siger, at det vil du fortsætte med at gøre helt indtil år 2024, hvor en ny periode i dit liv begynder.

Som Tyr er din lykkedag i 2023 den samme som Vædderens, nemlig den 16. maj. Planeten Jupiter forlader her Vædderens tegn og træder ind i Tyrens tegn – dette vil hjælpe dig med at løsne op og give dig en følelse af fred. Fra den 16. maj vil du også opleve at få fornyet energi, og det vil især være rigtig godt for din karriere. 

Tvilling – 17. januar 

Fødselsdag: 22. maj - 21. juni 

Som Tvilling har du måske oplevet, at 2022 har været et godt karriereår. Ligesom nogle af de andre stjernetegn har du brugt tid på at genopfinde dig selv. Nogle vil måske mene, at du til tider har gået lidt for aggressivt efter dine drømme – men gennem året har du fået udnyttet dine fantastiske kommunikationsevner, som har ført dig langt! 

Fra den 17. januar 2023 vil du opleve mindre stress og udmattelse. Du vil være i stand til at træffe hurtigere beslutninger, og hvis der er noget i dit liv, som du er utilfreds med, vil du ikke længere være bange for at foretage de nødvendige ændringer, som kan føre dig derhen, hvor du gerne vil være. 

Lykkedag baseret på stjernetegn
I 2023 vil Tvillingen opleve mindre stress og udmattelse. © Getty Images

Krebs – 30. august 

Fødselsdag: 22. juni - 23. juli 

Som Krebs oplevede du måske, at 2022 havde en lidt irriterende start, og du har muligvis oplevet en del modgang på din vej. Men som altid har du været i stand til at rejse dig igen! I 2022 har du også formået at bryde ud af din skal, og du har vist andre, at du er et følsomt væsen. Du har i den grad lært meget om dig selv! 

Både august og september 2023 vil være nogle gode måneder for dig, som er Krebs. Her vil du opleve en fornyet styrke og beslutsomhed. Den 30. august 2023 bliver din lykkedag, og du vil blive inspireret til at række ud efter stjernerne, hvis vi skal sige det lidt flyvsk; uanset om det er inden for kærlighed, karriere eller noget helt tredje. 

Løve – 7. februar

Fødselsdag: 24. juli - 23. august 

I 2022 var du som Løve i stand til at finde en harmonisk balance de steder i liv, hvor du før følte en ubalance. Romantiske og professionelle partnerskaber var din drivkraft, og 2022 var det perfekte tidspunkt for dig at planlægge store livsbegivenheder – måske har du fået en baby, er blevet forlovet, har købt et nyt hus, har rejst eller begyndt dit eget firma? 

Planeternes positioner i 2023 kan betyde, at du måske vil opleve noget modgang, men dette vil kun gøre dig stærkere og give dig værdifuld erfaring til fremtiden. Den 7. februar 2023 vil planeterne Jupiter og Merkur stå i en position, der vil få dig til at føle dig succesfuld og selvsikker i forhold til både kærlighed, familie og karriere. 

Jomfru – 1. april 

Fødselsdag: 24. august - 23. september 

I 2022 oplevede du som Jomfru en masse held. I starten af året har du måske været lidt forsigtig, men du har formået at afslutte året på en god måde. Du har fanget dig selv i at tænke meget på fremtiden – og måske især i forhold til penge. Samtidig har du formået at pleje dine personlige forhold med gode resultater til følge. 

Den bedste tid i 2023 bliver hele andet kvartal, som begynder den 1. april. Men allerede fra nu og nærmest hele foråret 2023 vil du opleve en helt ny energi. Det vil give dig mulighed for at styrke dine relationer endnu mere, og du vil samtidig lære en ny form for selvkærlighed. 

Lykkedag baseret på stjernetegn
Jomfruen vil opleve en helt ny energi i 2023. © Getty Images

Vægt – 30. oktober 

Fødselsdag: 24. september - 23. oktober 

I 2022 er du, som er Vægt, blevet mere moden – både personligt og professionelt. I 2022 blev der åbnet for en masse nye muligheder, men du oplevede, at det var op til dig selv at opnå de resultater, du ville have. I slutningen af 2022 fik du sandsynligvis også styr på noget af den følelsesmæssig bagage, du har båret på længe. 

2023 bliver et behageligt år for Vægten – men selvfølgelig vil du opleve nogle opture og nedture, som ikke kan undgås. Den 30. oktober 2023 vil du opleve, at der kommer ret meget styr på det hele. Her vil du opnå en ny og unik form for beskyttelse, som betyder, at den modstand, du måske møder, ikke kan skade dig. 

Skorpion – 16. november 

Fødselsdag: 24. oktober - 22. november 

Måske oplevede du, som er Skorpion, at 2022 ikke startede helt så positivt, som du ønskede. Du har muligvis oplevet lidt angst og distrahering, som har holdt dig tilbage, men alligevel sluttede dit år højst sandsynligt på en god måde. 

Heldigvis vil 2023 blive et fantastisk år for Skorpionen, og du vil være et af de heldigste stjernetegn i hele 2023. Det bliver et år uden mange lavpunkter, og den gode energi vil toppe den 16. november 2023. 

Skytte – 17. januar 

Fødselsdag: 23. november - 21. december 

Året 2022 har været lidt kaotisk for Skytten. Planeten Jupiters bevægelser har påvirket dine følelser, og du har haft et øget behov for at meditere og reflektere. Du er blevet udfordret, men du er også blevet inspireret og har haft mulighed for at forbedre nogle af dine relationer. 

For Skytten kan 2023 også blive et år med udfordringer, men der vil også være masser af positive øjeblikke. Husk at værne om de ting i livet, som er vigtigst for dig. Du vil kunne bruge al modgang som vigtig læring, og allerede den 17. januar 2023 vil du have mulighed for at lave vigtige karrieretræk. Det vil påvirke dit liv til det bedre! 

Lykkedag baseret på stjernetegn
I 2023 får du som Skytte mulighed for at foretage vigtige karrieretræk. © Getty Images

Stenbuk – 23. marts 

Fødselsdag: 22. december - 20. januar 

Stenbukkens 2022 har været mærket af en masse hårdt arbejde. Som Stenbuk er du generelt hårdtarbejdende, men i 2022 opdagede du højst sandsynligt, at hvile kun gør dig til en bedre person. Især mod slutningen af året har du mærket, at alt dit arbejde har båret frugt. Dit kærlighedsliv har derimod været stabilt hele året. 

Den 23. marts 2023 vil du opleve, at dit selvværd og din selvtillid vil blive forbedret. Du vil blive tvunget til at elske dig selv, som den du er. Du vil vokse som menneske i 2023, og du vil få mulighed for at finde løsninger på langvarige problemer – for eksempel hvis du længe har haft en konflikt med et familiemedlem. 

Vandmand – 30. oktober 

Fødselsdag: 21. januar - 19. februar 

Vandmanden har haft mange intense og pressede øjeblikke i 2022, men der er ikke noget, din styrke ikke kan overvinde. Du har brugt et par år på at genopfinde dig selv, og du har haft en periode, hvor du har afsluttet kapitler og er startet forfra. 

Hele oktober 2023 bliver en meget positiv måned for Vandmanden. Du vil opleve at have mange fordele, og du vil have heldet med dig økonomisk, romantisk og i dit personlige liv generelt. Du vil få nye forbindelser og opnå større respekt blandt dine kollegaer. Den 30. oktober 2023 vil være en særlig dag, fordi den vil markere afslutningen på nogle forhindringer i dit familie- og arbejdsliv. Efter denne dato vil du være klar til at komme videre ovenpå eventuelle udfordringer, du måtte have oplevet. 

Fisk – 7. marts 

Fødselsdag: 20. februar – 20. marts 

Fisken kom godt igennem 2022, selvom det måske lå i kortene, at året ville blive udfordrende for dig. Du håndterede alle udfordringer med stil, ligesom en Fisk altid gør. Planeten Neptun har stor indflydelse på, hvordan et år generelt bliver for dig, og fordi den stod i retrograd en del af året, har du også oplevet nogle tilbageslag i dit liv. 

I foråret 2023 vil planeten Saturn nærme sig dit stjernetegn, og derfor vil den 7. marts 2023 markere overgangen til en ny fase for Fisken. Du føler dig måske presset til at opnå succes, men det vigtigste er, at du vil begynde at bygge et solidt grundlag for den fremtid, som du har brug for for at kunne trives. 

Kilde: Glam.comAstrology.com