Har du nogle gange en smule svært ved at få klaret dagens to do-liste? Har du for vane at springe over, hvor gærdet er lavest? Eller er du lidt for tilbøjelig til at tørre de kedelige og hårde opgaver af på dine kollegaer? Så kan det være, at dit stjernetegn har en finger med i spillet.
Det er nemlig ikke alle stjernetegn, der er lige arbejdsomme (i hvert fald ikke, når det kommer til at få klaret de kedelige arbejdsopgaver).
Her kan du læse om de fire mest dovne stjernetegn, og se, om dit er med på listen.
1. Stjernetegnet Løven
Fødselsdag: 24. juli - 23. august
Førstepladsen over dovne stjernetegn indtages af Løven. Som Løve er du helt sikkert utrolig charmerende og vant til at kunne overtale de fleste mennesker. Men denne egenskab kan muligvis gøre dig en smule doven – for hvorfor klare alt det hårde arbejde selv, når du kan charmere dig ind på en kollega og få personen til at klare de sure pligter?
Du er utroligt passioneret, kreativ og vil gerne en masse ting. Dog kan det godt knibe for dig at få rubbet neglene og rent faktisk udføre alle de mange timers arbejde, der ligger bag dine fantastiske idéer.
Din udstråling og personlighed som Løve gør dig utrolig likeable, og måske er det også derfor, at du ofte kan løbe om hjørner med dine arbejdsopgaver og springe over, hvor gærdet er lavest både på arbejdet og i det private.
2. Stjernetegnet Vandmanden
Fødselsdag: 21. januar - 19. februar
Som Vandmand er du super intelligent, men ikke desto mindre også super doven. Vandmanden indtager nemlig andenpladsen over de mest dovne stjernetegn.
Du bekymrer dig meget om de store problemer i verden og vil gerne være med til at gøre en forskel. Dog kan det godt virke til, at det mere er idéen om at gøre en forskel, der trækker i dig, fremfor rent faktisk at smøre ærmerne op og begynde arbejdet. Du er for eksempel ikke bleg for at sige din mening og tale for en sag, du synes er vigtig, men når det kommer til at få de (kedelige) opgaver klaret i den gode sags tjeneste, er det som om, Vandmanden ikke er at finde.
Årsagen til dette kan være, at Vandmanden bestemt ikke bryder sig om at udføre arbejdsopgaver, den synes er kedelige, som jo i de fleste situationer kan været svært helt at undgå.
3. Stjernetegnet Skytten
Fødselsdag: 23. november - 21. december
Skytten kan måske ikke betegnes som værende decideret doven, men alligevel er stjernetegnet indehaveren af tredjepladsen for de mest dovne af slagsen. Dette skyldes, at Skytten er meget glad for sin frihed – og så kan det jo for eksempel godt være rimelig udfordrende at samle motivationen for et 9-17 arbejde.
Derudover er det svært for en Skytte at forpligte sig til aftaler og projekter. Skytten melder sig derfor sjældent frivilligt til at klare ekstra opgaver, da det kræver, at den skal befinde sig et bestemt sted på et bestemt tidspunkt – og sådan en adfærd kan godt virke en smule doven, selvom det egentlig ikke er intentionen.
4. Stjernetegnet Tyren
Fødselsdag: 21. april - 21. maj
Fjerdepladsen over de mest dovne stjernetegn går til Tyren. Dette stjernetegn er nemlig vild med at nyde livet, hver gang chancen byder sig – og det inkluderer afslapning i stor stil.
Den ideelle aften for Tyren består i at lægge det hårde arbejde fra sig, svinge benene op på sofaen og se en god film (og det kan vi i hvert fald godt relatere til). Måske er det endda mere end blot den ideelle aften for Tyren og nærmere den ideelle livsstil; afslapning fremfor arbejde.
På trods af at Tyren er vild med afslapning, er den lige så vild med at leve det luksuriøse liv, og den livsstil er svær at opnå uden hårdt arbejde. Ønsket om et liv med materielle goder motiverer derfor Tyren til at arbejde. Dog kan stjernetegnet ikke finde på at arbejde hårdere end nødvendigt – når først målet er opnået, så vil Tyren hellere bruge tiden på at slappe af.
Kilder: yourtango.com, metropolitangirls.