Dit stjernetegn afslører, hvilken slags søster du er
Stjernerne fortæller, hvilken slags søster du er!© Getty mages

Dit stjernetegn afslører, hvilken slags søster du er

Er du mon den sjove søster eller den søster, der altid vil skændes?

5. marts 2021 af Ida Storm Frøslev Hansen

Tjekker du, ligesom os, religiøst dit dagshoroskop, kender både din ascendant og dit månetegn og elsker generelt bare alt med stjernetegn? Så er det da på tide at finde ud af, hvilken slags søster du er ud fra dit stjernetegn! 

Er du den sjove søster, den perfektionistiske søster eller den loyale søster? Læs alt om det her. 

Vædderen som søster
© Woman.dk

Vædderen

Fødselsdag: 21. marts - 20. april

Sådan er du som søster:

Som Vædder kan du ikke lade være med at diskutere med dine søskende, og den fedeste følelse for dig er, når du kan overbevise dem om, at du har ret, og de tager fejl. For dig er det dog ikke så alvorligt at skændes og diskutere. 

Du er meget individualistisk, og det afspejler sig også i din måde at være søster på. Du vil gerne samarbejde med dine søskende, men først og fremmest vil du gerne have din egen frihed. 

Tyren som søster
© Woman.dk

Tyren

Fødselsdag: 21. april - 21. maj

Sådan er du som søster:

Som Tyr er du meget afslappet og nede på jorden, og det afspejler sig også i din måde at være søster på. Du kan ikke så godt lide at skændes, men til gengæld kan du godt lide at have ret – ved du godt, du kan være ret stædig?

Hvis dine søskende gør noget for at irritere dig, kan de dog være sikre på, at du bærer nag i lang tid. Hvis de låner din yndlingstrøje uden at spørge eller glemmer din fødselsdag, kan de godt regne med silent treatment det næste stykke tid!

Tvillingen som søster
© Woman.dk

Tvillingen

Fødselsdag: 22. maj - 21. juni

Sådan er du som søster:

Tvillingen er den sjove søster! Du elsker at lave ting med dine søskende og nyder at bruge kvalitetstid med dem. 

Du kender dine søskende ud og ind – alle deres svagheder, deres yndlingsslik og deres dårlige vaner. Det kan du dog også nogle gange komme til at misbruge og drille dem med. Nogle gange skal du lige huskes på, hvor grænsen går, og at det, du synes er sjovt, ikke altid er det, alle andre synes er sjovt. 

Krebsen som søster
© Woman.dk

Krebsen

Fødselsdag: 22. juni - 23. juli

Sådan er du som søster:

Som Krebs holder du helt afsindigt meget af dine søskende, og du vil rigtig gerne være meget sammen med dem – så meget, at du godt kan blive lidt såret, hvis de vil lave noget andet end at hænge ud med dig. 

Som Krebs kan du godt nogle gange føle, at du bekymrer dig mere om dine søskende, end dine søskende bekymrer sig om dig, men som den beskyttende, kærlige søster du er, er der ingen tvivl om, at dine søskende sætter stor pris på dig!

Løven som søster
© Woman.dk

Løven

Fødselsdag: 24. juli - 23. august

Sådan er du som søster:

Løven kan godt lide at gøre tingene på sin egen måde, og det gør, at du nogle gange godt kan blive lidt irriteret på dine søskende, når de ikke synes, at tingene skal gøres på den måde, som du synes. 

Du er altid lidt nervøs for, at dine søskende ikke gør tingene ordenligt, og det er derfor ofte dig, der ender med at købe fødselsdagsgave til jeres forældre, planlægge julefrokosten og generelt bare have ansvaret for alt, I laver. 

Jomfruen som søster
© Woman.dk

Jomfruen

Fødselsdag: 24. august - 23. september

Sådan er du som søster:

Som Jomfru kan du jo være ret perfektionistisk (for at sige det mildt), hvilket gør, at du kan have svært ved at lade dine søskende klare deres eget liv. Du kommer tit til at være lidt overbeskyttende og vil altid gerne give dem et godt råd med på vejen eller prøve at klare livets udfordringer for dem. 

Det kan være, dine søskende synes, at det engang imellem er lidt irriterende, men der er ingen tvivl om, at dine råd og din vejledning kommer fra hjertet – hey, du vil jo bare gerne hjælpe?

Vægten som søster
© Woman.dk

Vægten

Fødselsdag: 24. september - 23. oktober

Sådan er du som søster:

Hvis du er Vægt, går du sikkert meget op i, at alle skal have det godt, og at der skal være plads til alle – også dine søskende! Det kan dog bare være lidt svært, når de er skide irriterende. Men du vil for alt i verden ikke blive uvenner med dem, så det ender ofte med, du blot bliver lidt passiv aggressiv. 

Du elsker kvalitetstid med dine søskende, og vil altid gerne tage en tur i bio, ud at gå eller noget helt tredje med dem. For dig er søskende-tid vigtigt!

Skorpionen som søster
© Woman.dk

Skorpionen

Fødselsdag: 24. oktober - 22. november

Sådan er du som søster:

Som søster vil du, som Skorpionen, være en meget trofast og loyal søster. Du elsker dybe samtaler med dine søskende, og vil altid gerne vide, hvordan de reelt har det. 

Du er også den søster, der ved ALT om dine søskende og aldrig glemmer en eneste lille deltaje om dem! Du husker tydeligt, dengang de glemte at hente dig til svømning, eller dengang de havde deres skjorte på den forkerte vej. 

Skytten som søster
© Woman.dk

Skytten

Fødselsdag: 23. november - 21. december

Sådan er du som søster:

Som Skytte er du søsteren uden filter. Har din søster lidt for meget make-up på? Det skal hun da vide! Er din brors nye bil smadder grim? Det tøver du ikke med at fortælle ham! Du har virkelig intet filter, især når det kommer til dine søskende. 

Du har det med at tale, før du tænker, og derfor kommer du engang imellem til at fornærme dine søskende lidt. Chancerne, for at dine søskende har bedt dig om være mere følsom, er rimelig store. Heldigvis kan du altid sige undskyld igen, men til dit forsvar er du jo bare ærlig!

Stenbukken som søster
© Woman.dk

Stenbukken

Fødselsdag: 22. december - 20. januar

Sådan er du som søster:

Som Stenbuk har du en meget ligefrem facon, og du orker ikke at pakke dine søskende ind i vat. Du har tilmed også et kæmpe konkurrencegen og har svært ved ikke at konkurrere med dine søskende om stort set alt – selv de tåbeligste ting!

Du er helt sikkert den søster, der altid tager HINT alt for seriøst og lidt for ofte er kommet til at ødelægge den gode stemning, fordi dine søskende vandt over dig i et eller andet spil. Men helt ærligt, du kan ikke gøre for det, og det ved dine søskende også godt. 

Vandmanden som søster
© Woman.dk

Vandmanden

Fødselsdag: 21. januar - 19. februar

Sådan er du som søster:

Som Vandmand er du ikke altid lige god til at vise dine søskende, at du elsker dem. Det betyder ikke, at du ikke elsker dem højt, men du er tit ikke i humør til cheesy søskende-billeder, matchende julesweatre eller lange kærlighederklæringer på Instagram. 

Dog elsker du at være sammen med dine søskende, og du dukker op til samtlige fødselsdage, hyggedage, søndagsfrokoster og lignende. Du elsker at bringe din familie sammen og tager altid ansvaret for, at alle får fortalt, hvordan de virkelig har det. 

Fisken som søster
© Woman.dk

Fisken

Fødselsdag: 20. februar - 20. marts

Sådan er du som søster:

Som Fisk betyder dine søskende helt sikkert hele verden for dig, men det betyder ikke altid, at du er i samme verden som den. Det er nemlig tit, at du begynder at dagdrømme eller zoome ud, når du snakker med dem. Det betyder dog kun, at du er komfortabel med at være sammen med dem! Men kan det være irriterende? Ja! 

Dine søskende er enormt vigtige for dig, og du vil gå igennem ild og vand for dem til hver en tid. 

Kilde: Elitedaily.com

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.