juletype baseret på stjernetegn
Er du den juletype, som bare elsker alt ved jul?© Getty Images

Dit stjernetegn afslører, hvilken type du er i juletiden

Er dit stjernetegn mon skyld i, at du altid køber gaverne i sidste øjeblik?

13. december 2022 af Maria Dalby Kamper

Julen står for døren, og det er alle vi juleelskere helt oppe at køre over. Måske har du ikke tænkt over det, men faktisk kan dit stjernetegn gøre dig lidt klogere på, hvilken type du er i julen. Læs med herunder og find ud af, hvad dit stjernetegn fortæller om dig i julen. 

Vædder – Typen, der aldrig kan følge med kalenderlyset

Fødselsdag: 21. marts - 20. april

Vædderen kan have en tendens til at være en smule glemsom, så den er typen, som aldrig er helt med, når det kommer til kalenderlyset. Der står sikkert stadig den 3. december, selvom det er den 12. december – simpelthen fordi Vædderen har gang i så mange forskellige ting. Der er hele tiden fart på, så kalenderlyset er ikke lige førsteprioritet i julen.

Tyr – Typen, der elsker jul (og julesnacks) 

Fødselsdag: 21. april – 21. maj

Tyren er bare absurd vild med julen, og det gælder alt fra julepynt til hjemmebagte julegodter! Det er måske, fordi Tyren er et af de stjernetegn, som sætter allermest pris på hygge. Derudover er det også det stjernetegn, som er ret ligeglad med, hvilken slags julehygge I laver! Det kan være fest, familiehygge eller hygge på sofaen. Det vigtigste er egentlig bare, at der er gode julesnacks!

Juletyper baseret på stjernetegn
Som Tyr elsker du bare julesnacks! © Getty Images

Tvilling – Typen, der har undersøgt, hvad den får i gave

Fødselsdag: 22. maj - 21. juni

Tvillingen er virkelig nysgerrig af natur, og derfor er den selvfølgelig også nysgerrig på dens julegaver. Den er nødt til at vide indholdet af gaverne for at få ro i sjælen, så den vil gøre alt for at finde ud af det. Tvillingen kender helt sikkert til teknikker som at tjekke Ønskeskyen i Inkognito-mode eller at pakke gaver op og ind igen, uden at nogen opdager det. 

Krebs – Typen, der ser (alt for mange) julefilm

Fødselsdag: 22. juni - 23. juli

Krebsen er romantiker, og derfor er Krebsen den juletype, som meget gerne bruger timevis på at se gode (romantiske) julefilm. Krebsen er også et af de mest nostalgiske stjernetegn, så de ser gerne julefilm eller tv-julekalendere, som den har set i barndommen! Krebsen er derfor også typen, som kan alle julekalendersangene udenad.

Løve – Typen, der giver gaverne videre til andre

Fødselsdag: 24. juli - 23. august

En Løve er ofte typen, som har alt, den behøver. Derfor er det svært at købe gaver til Løven, men i virkeligheden kan det være lige meget, da Løven ofte er det stjernetegn, som giver gaver, som den har fået, videre til andre. Det er ikke, fordi Løven hader sine gaver, men den har nok allerede noget lignende. Løven er dog betænksom nok til at sørge for, at giveren ikke får sin egen gave igen på et tidspunkt, og hvis Løven ved, at giveren har brugt tid og lagt følelser i gaven, så bliver den ikke givet videre!

Juletyper baseret på stjernetegn
Løven giver ofte sine gaver videre til andre. © Getty Images

Jomfru – Typen, der stresser lidt for meget i juletiden

Fødselsdag: 24. august - 23. september

Jomfruen er ret så perfektionistisk, så den går virkelig op i detaljer. Det betyder, at den er typen, som stresser ret meget i julen. Den vil gerne have det perfekte juletræ at pynte pænt op, have købt de perfekte gaver og have de lækreste julesnacks at præsentere til gæster. Derfor er julen selvsagt også noget, der fylder meget hos Jomfruen. 

Vægt – Typen, der har købt en masse gaver til sig selv

Fødselsdag: 24. september - 23. oktober

Vægten er langt fra typen, som kan holde sig fra at købe gaver til sig selv. Vægten er nysgerrig på spændende ting, og den elsker at prøve nye ting – og er altså derfor ret glad for at finde de perfekte gaver til sig selv. Det ville dog heller ikke undre os, hvis Vægten til gengæld skriver hunden, katten eller nissen på som afsender på disse gaver, inden de ryger under juletræet. 

Skorpion – Typen, der har planlagt gaverne i virkelig god tid

Fødselsdag: 24. oktober - 22. november

Skorpionen kan godt lide at have kontrol, så derfor er Skorpionen juletypen, som har helt styr på alle gaverne til jul i virkelig god tid. Ja, gaverne er måske allerede planlagt og købt omkring deres egen fødselsdag i enten oktober eller november. Skorpionen er typen, som har lavet en struktureret plan for købene, og der er helt sikkert en liste, som er tjekket af, næsten inden julen begynder. 

Juletyper baseret på stjernetegn
Skorpionen har styr på gaverne i god tid! © Getty Images

Skytte – Typen med (virkelig) mange julefrokoster og planer i julen

Fødselsdag: 23. november - 21. december

Skytten er social og entusiastisk, så derfor finder du dette stjernetegn til diverse julefrokoster i juletiden. Skytten elsker at være sammen med venner, og den kan godt lide at bringe liv til festen, så alle får en virkelig god fest. Skytten er hurtig til at komme på nogle sjove druklege eller lignende, så der hele tiden sker noget. 

Stenbuk – Typen, der arbejder indtil den 24. december

Fødselsdag: 22. december - 20. januar

Som Stenbuk er du højst sandsynligt virkelig karriereorienteret, så selvom julen er hyggelig, så har du alt for travlt med at arbejde. Det er ikke utænkeligt, at du kunne finde på at arbejde lidt den 24. december, for du skal jo liiige sende den der mail. Du har måske også købt de billigere gaver, fordi du sparer op til fremtiden!

Juletyper baseret på stjernetegn
Som Stenbuk har du svært ved at lægge arbejdet fra dig – også i julen! © Getty Images

Vandmand – Typen, der efterlader juleshopping til det sidste øjeblik

Fødselsdag: 21. januar - 19. februar

En Vandmand er original og futuristisk, når det kommer til måden, den tænker på. Den har alle mulige store idéer, så derfor kan den til tider godt komme til at glemme eller udskyde at købe gaver. Men så er det godt, at det stadig er muligt at finde en masse gode gaver den 23. december... eller ja... du ved. Vandmanden skal nok finde en løsning! 

Fisk – Typen, der har undersøgt måder at pakke gaverne kreativt ind

Fødselsdag: 20. februar - 20. marts

Fisken er betænksom og kreativ. Derfor er den juletypen, som har forberedt sjove adventsgaver, som dens nære kan få glæde af. Fisken er også typen, som har fundet en video eller læst en artikel med en kreativ måde at pakke julegaverne ind på, så det er selvfølgelig også sådan, at gaverne fra Fisken er.