Når ferien står for døren, bliver mange af os ofte forvandlet til mere afslappede og livsnydende versioner af os selv. Forhåbentlig er vi også nogenlunde den slags væsner resten af året, men der sker bare noget, når det endelig er ferietid, og vi måske skal ud at rejse. Og som med så meget andet, så kan vores stjernetegn have betydning for, hvordan vi opfører os, når vi holder ferie eller rejser rundt. Læs med her og bliv klogere på, hvilken ferietype du er ifølge dit stjernetegn.
1. Vædderen
Fødselsdag: 21. marts - 19. april
Vædderen er et energisk og meget eventyrlystent stjernetegn, som nærmest er født til at rejse, så når det er ferietid, er dette stjernetegn klar til lidt action. Der skal stempler i passet – nu! Når Vædderen skal vælge en feriedestination, foretrækker den steder, hvor der er masser af aktiviteter, såsom bjergbestigning, mulighed for at dyrke vandsport eller at tage på vandreture. Vædderen kan lide at være i bevægelse og udforske nye steder, så stjernetegnet bruger altså ikke sin ferie på at ligge stille på sofaen.
Vædderen er det stjernetegn, der har allernemmest ved at få venner på sine rejser, og det skyldes ikke mindst, at Vædderen intet har imod at sove på sofaen hos en lokal person, den lige har mødt, hvis den har brug for et spontant overnatningssted.
2. Tyren
Fødselsdag: 20. april - 21. maj
Tyren er kendt for at være jordnær og nyde de simple fornøjelser i livet. Når det er ferietid, vil Tyren sandsynligvis vælge at holde fri på et afslappende feriested med smuk natur og god mad. Tyren vil ofte gerne slappe af ved stranden eller i en lækker spa og nyde alt, hvad dagene har at byde på.
Tyren er ikke typen, der elsker at flashe sin velstand, meeen den elsker nu at få noget godt for sine penge. Derfor er Tyren det stjernetegn, som drikker flest dyre og fancy cocktails på sine ferier.

3. Tvillingen
Fødselsdag: 22. maj - 21. juni
Tvillingerne er nysgerrige og sociale, så når det er ferietid, vil de gerne udforske nye steder og møde nye mennesker. De vil sandsynligvis vælge at rejse til destinationer, hvor der er masser af kulturelle begivenheder, museer og livlige bymiljøer. Tvillingen elsker at opleve nye aktiviteter, som den ikke har prøvet før, og hvis den rejser ud i verden, er den typen, som virkelig elsker at interagere med lokalbefolkningen.
Tvillingen er tit meget impulsiv med sine rejseplaner – men også ret ubeslutsom og rastløs. Den vil derfor ofte være det stjernetegn, der vil have sværest ved at vælge, hvor den overhovedet skal tage hen.
4. Krebsen
Fødselsdag: 22. juni - 22. juli
Krebsen er et hjemligt stjernetegn, der værdsætter at bruge tid sammen med familie og venner. Når det er ferietid, vil Krebsen sandsynligvis enten vælge at blive derhjemme i vante omgivelser eller vælge et sted, hvor den kan slappe af og føle sig hjemme. En hytte ved søen eller et sommerhus ved havet ville være ideelt for Krebsen. Her vil den bruge tid på at lave mad, spille spil og skabe minder sammen med dens nærmeste.
Når den engang imellem alligevel tager ud at rejse, er Krebsen det stjernetegn, der oftest farer vild. Dens mest sagte sætning er tit: “HVOR ligger det hotel henne?!” Derfor er den meget afhængig af Google Maps og sine medrejsende, men Krebsen er god til at få de bedste oplevelser ud af sin dårlige stedsans.

5. Løven
Fødselsdag: 23. juli - 22. august
Løven elsker at være midtpunktet for opmærksomhed, og når det er ferietid, vil den elske at rejse til en destination, hvor den virkelig kan skinne. En luksuriøs ferie med masser af underholdning og glamour passer derfor perfekt. Her vil Løven nyde at være omgivet af en masse sjove mennesker og at deltage i spændende aktiviteter eller feste på eksklusive steder i det lokale natteliv. Løven er fuld af selvtillid, og den stoler selv på, at den altid vil kunne finde de bedste fester.
Løven er det stjernetegn, der har de absolut bedste travel hacks, så hvis du mangler gode tips til dine rejser, skal du bare spørge en Løve.
6. Jomfruen
Fødselsdag: 23. august - 22. september
Jomfruen er et meget praktisk og logisk stjernetegn, der værdsætter orden og struktur. Når den har ferie, vil den sandsynligvis vælge at rejse til destinationer, hvor den kan slappe af og samtidig lære noget nyt. En wellness-retreat eller en kulturel byferie passer godt til Jomfruen. Den vil elske at lære om de lokales historie, prøve en masse ny mad og deltage i aktiviteter, der hjælper den med at finde indre balance.
Fordi Jomfruen er så velorganiseret, får den ofte fornøjelsen af at planlægge rejser i vennegruppen, og Jomfruen er derfor vant til at sætte sit særlige præg på, hvad der skal ske i dens ferier. Allerede inden afrejse laver Jomfruen en grundig research og ved derfor, hvilke gader der har de bedste restauranter og caféer.

7. Vægten
Fødselsdag: 23. september - 22. oktober
Vægten er et afbalanceret stjernetegn, der sætter pris på alt, hvad der emmer af skønhed og harmoni. Når den holder ferie og gerne vil ud at rejse, vil Vægten sandsynligvis vælge destinationer med enestående natur eller æstetisk appel – såsom en storby med en masse flotte museer. En ferie på et eksotisk strandsted eller en kulturel by med smuk arkitektur vil tilfredsstille dens sans for æstetik.
Når den rejser til nye steder, er Vægtens styrke, at den er virkelig god til at se det smukke i alle de gadehjørner, som andre måske ikke ser, så der skal i virkeligheden ikke altid så meget til at imponere Vægten, som mange ofte tror.
8. Skorpionen
Fødselsdag: 23. oktober - 22. november
Skorpionen er intens og passioneret, og når det er tid til ferie, vil dette stjernetegn gerne have en oplevelse, der giver mulighed for at fordybe sig. En spirituel retreat på et Yoga-sted, et kursus i dykning eller en vandretur i naturen vil tiltrække Skorpionen. Den vil have tid til at reflektere, udforske dens indre følelser og få dybdegående oplevelser.
Skorpionen er meget selvstændig og velforberedt, og den har tendens til at tænke på alle nødvendigheder, som den måske ville få brug for, når den er væk hjemmefra. Så mangler du en oplader, lidt balsam eller noget helt tredje, kan du næsten vide dig sikker på, at din Skorpion-rejsemakker har tænkt på det hele. Af samme grund har Skorpionen meget svært ved at pakke let, så kufferten er højst sandsynlig fuld allerede inden afrejse hjemmefra. Derudover er Skorpionen heller ikke god til overraskelser, så den vil altid vide alt, hvad der skal ske på ferien.
9. Skytten
Fødselsdag: 23. november - 21. december
Skytten er eventyrlysten og elsker at udforske nye steder. Når det er ferietid, vil den derfor næsten altid vælge at rejse væk hjemmefra, hvis den har mulighed for det. Her vil den vælge destinationer, hvor den kan opleve noget anderledes og spændende. En backpacker-tur i Fjernøsten, en road trip gennem flere forskellige lande eller en vandreferie i bjergene vil alle være ideelle for Skytten. Nogle gange vil den også vælge sine destinationer efter, hvor den kan få den bedste mad.
Skytten er ikke bange for at tage risikoer, hvilket altid skaber en masse interessante situationer for stjernetegnet.

10. Stenbukken
Fødselsdag: 22. december - 20. januar
Stenbukken er ambitiøs og hårdtarbejdende, men når den endelig holder ferie, vil den faktisk gerne slappe af og genoplade. Den vil sandsynligvis vælge en luksuriøs ferie, hvor den kan forkæle sig selv med spa-behandlinger og førsteklasses service. En eksklusiv resort eller en skiferie på et fancy skisportssted ville være perfekt for Stenbukken.
Fordi dette stjernetegn er så selvstændigt, har den intet imod at rejse alene, og Stenbukken er aldrig bange for at gøre sine rejsedrømme til virkelighed – hvad den vil se, skal den nok komme til at se!
11. Vandmanden
Fødselsdag: 21. januar - 18. februar
Vandmanden er original og elsker at være unik. Derfor vil den som oftest vælge at fylde sin ferie med alternative destinationer og oplevelser. En landsby, hvor der dyrkes mange økologiske grøntsager, en festival eller et lille sted fyldt med kunst vil være noget af det mest tiltalende for Vandmanden. Den vil nyde at være omgivet af ligesindede mennesker og deltage i alverdens kreative aktiviteter.
Vandmanden kommer hurtigt til at kede sig, når den opholder sig for længe på det samme sted, og et andet karaktertræk for Vandmanden er, at den elsker at føle sig fri, hvilket gør den dårlig til at holde sig til en bestemt rejseplan. Vandmanden er nok også det stjernetegn, der køber allerflest souvenirs med hjem, så rygsækken eller kufferten bliver altid lidt tungere på vejen hjem.
12. Fisken
Fødselsdag: 19. februar - 20. marts
Fiskene er drømmende og følsomme, og når det langt om længe er tid til ferie, vil de gerne ud på en rejse, der nærer deres sjæl. En rolig strandferie, en spirituel retreat eller en sejltur vil appellere til Fiskene.
Dette stjernetegn vil gerne bruge tid på at slappe af, fordybe sig i egne tanker og genoprette forbindelsen til sig selv og naturen. Der er intet behov for fancy hoteller eller dyre restaurantbesøg. Fisken er også det stjernetegn, der nok tager allerflest billeder i sine ferier, og mobilkameraet er konstant i gang. Så du kan altid være sikker på, at Fiskens ferier bliver veldokumenteret.
Kilder: Travel.earth